Vi sætter spor i regnen
For der skal ikke køres eller vandres ret meget, før sporet på de lerede sønderjyske marker forvandler sig til mudder af den allermest klæge og glatte model. Men når det så er sagt, er regn nu altid at foretrække frem for blæst. For regn kan man beskytte sig imod. Det findes som bekendt ikke dårligt vejr, men kun dårlige klæ'r. Men det er godt nok træls at ligge i telt i blæsevejr.
Familiebesøg i spejderlejren. Foto: Henrik Jespersen |
Til gengæld var regnen ret så generende, da min søster og jeg havde besøg af vores kusine og fætter. De to har aldrig været spejdere og har aldrig tidligere været på en spejderlejr, så for lang tid siden havde vi aftalt, at de skulle komme forbi os i Sønderborg.
Jeg glædede mig til at fortælle om spejderbevægelsen, Baden Powell, Brownsea Island, friluftsliv og "børn leder børn" - viden og hjerteblod, der har gjort mig til den, jeg er.
Det blev blandt andet til et besøg ved "Støvlen", der her er fotograferet i dansk sommertørvejr med drivende cumulusser... |
Jeg skal ikke fortænke familiens ulyst til regn. Det er den løsning, de fleste danskere vil vælge. Og da jeg var fri for pligter denne dag, endte det med en flaske god vin og udsigten fra teltet over parkeringspladserne, hvor Falck og Vejhjælp var på overarbejde. For det var ikke alene spejderne, der satte spor på de sønderjyske marker. Det var også regnen...
La Familia på besøg i Spejdersport. Fra venstre kusine Anne, bloggeren, Birgitte og fætter Niels. Foto: Henrik Jespersen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar