Livsglædens bål
Ilden er menneskets bedste ven - skarpt forfulgt af portvin... |
Det lignede verdens-historiens dårligste timing, da det
såkaldte økologiske råd i sidste uge gik til kamp mod danskernes brug af
brændeovne. Denne naturlige brændekilde bliver nemlig af økologerne og visse
politikere anset for at være både unaturlig og forurenende.
Den dårlige timing skyldes, at netop på samme tid sad 37.000
spejdere på en mark i Sønderjylland og lavede mad over bål. Det var sand
økologi og livsglæde. Overalt kunne man nyde duften af frisk brænderøg, der er
en eftertragtet og nødvendig del af spejderlivet – en tilværelse i det fri og i
naturen langt fra forskernes og miljøpolitikernes bonede og sterile cafegulve i
det indre København.
Almindeligt træ er den mest bæredygtige energikilde vi har –
og brændet har siden stenalderen bevist sin bæredygtighed og naturlighed. Uden træet og ilden ville menneskeheden
aldrig have overlevet bare en eneste vinterdag i naturen – og det er derfor
menneskets bedste ven.
På den baggrund er det underligt og ikke særlig civiliseret,
når de såkaldte miljøforkæmpere kalder til kamp mod brændeovnene med statistiske
påstande om, at røg fra brændeovne dræber flere end trafikken.
Det er i bedste fald noget fordrukkent sludder og i værste
fald et ubehjælpsomt forsøg på at manipulere tallene for at nå et gustent
politisk mål om en verden, hvor nydelse og hygge er strengt forbudt.
Påstanden er uansvarlig og nærmer sig kriminel omgang med
statistik, for hvor antallet af trafikdræbte er et meget konkret tal, er
påstanden om at folk dør af brændeovne blot et påstand, som ikke kan bevises.
Vi kender navn og personnummer på samtlige personer, der dræbes i trafikken,
men endnu er der ingen læge, der har skrevet brændeovnsrøg som årsag på en
dødsattest.
I øvrigt er regnestykket heller ikke fyldestgørende, for
hvis man overhovedet skal bruge tal som forudsætning for en diskussion om træ
som brændselskilde, bør man også indregne alle de tilfælde af hjerteslag, som
undgås, fordi folk bliver sundere af at hugge deres eget brænde, fordi brænde
som bekendt giver varmen to gange; når det bliver hugget og kløvet – og når det
bliver brændt.
Desuden bør tallene også tage højde for den
mentalhygiejniske effekt, som det giver at sidde foran en fredfyldt brændeovn
eller bål, mens tankerne går på langfart. Sandheden er, at påstandene om
brændeovnenes farlighed er noget religiøst sludder fremsat af miljøtosser, der
tror på, at en ren verden også er en god verden – og at hygge og fornøjelse er
syndige vederstyggeligheder, som fører direkte til helvede.
Det er i direkte tråd med pietismens og religiøse fanatikeres
tro på, at menneskeheden opnår frelse gennem askese og afholdenhed. Det er et
synspunkt, som var vældig populært i visse kredse for flere hundrede år siden –
og som næppe har sin gang på jord i vore dage, hvor det er almindelig
anerkendt, at religiøs fanatisme er et af tidens største problemer.
I stedet for at forbyde brændeovne bør det overvejes at
forbyde miljøorganisationer, der ypper trætte og gentagne gange rejser
debatter, som fornuftige og anstændige mennesker for længst har opgivet. For
det er jo ikke mere end et par år siden, at denne debat kørte sidst – og som
bekendt endte med, at Folketinget efter massivt folkeligt pres fornuftigt og
forstandigt opgav at lægge afgifter på træbrændsel.
I aften tænder jeg op i havepejsen, sætter mig foran det
buldrende, bragende bål med et stort glas god portvin og en cigar, mens jeg i
røgen tager på mental meditation. Måske dør jeg – men det er i så fald som et
lykkeligt menneske. Det sker næppe for miljøfolkene, når de i aften sætter sig
foran DR’s sterile programmer. Til gengæld løber de en risiko for at kede sig
til døde i almindelig mangel på livsglæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar