Traner i Tranum Klitplantage
Turen byder ofte på glimt af både rå- og dådyr, ræve, musvåger, fiskehejrer og såmænd også en gang i mellem en trane. Så mæt og tilfreds efter søndagens is og med to fuldfede rødspætter i bagagerummet, siger jeg henkastet til Dina:
- Nu mangler vi sådan set bare at se et par traner. Så har det været en god dag...
Og næppe havde jeg udtalt ordene, før jeg ude til højre så et par stykker af det nævnte fjerkræ. Et lidt pudsigt tilfælde, men næppe helt tilfældigt, for lokaliteten hedder jo Tranum. Jeg mener...: Der går sjældent røg af en brand, uden at der har været ild - og stedet har jo åbenbart altid været tilholdssted for den store, flotte fugl, der er fremgang i dagens Danmark.
Så selv om tranerne - der var nok seks til syv stykker - var godt dækket af det høje græs og buskads i lysningen, så var det altså en god søndag eftermiddag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar