tirsdag den 14. marts 2017

Hovedløse hejrer

Sssh - de sover...

Da jeg forleden passerede dæmningen, fik jeg øje på en flok hejrer, der stod og sov ude på fjorden. Det så egentlig lidt makabert ud, for de havde alle stukket hovedet ned mellem vingerne - og stod således ganske hovedløse langt ude i vandet.

Der var dog ingen fare på færde - snarere tværtimod - for på den lille grund i fjorden var hejrerne i sikkerhed for ræven.

De øvrige fotos er lidt opsamling fra den seneste uges tid, hvor det mest sikre forårstegn er, at sangsvanerne efterhånden er forsvundet - og der så bliver mere fokus på den faste bestand af ænder og blishøns.


Ingen kommentarer: