Mit glemte Jylland

Og ravnene skrige ved Karup å

Onsdag eftermiddag var jeg til et møde i Aalborg, og om aftenen holdt jeg foredrag i Herning. De to begivenheder lå så tilpas tæt i kalenderen, at det ikke gav mening at køre hjem i mellemtiden, men omvendt gav det mig tid til stille og roligt at køre mod Herning.

Det blev lidt af en øjenåbner. Som sædvanligt var det kun med besvær, at jeg kom igennem Viborgs omfattende net af ringveje og rundkørsler i megastørrelse. På mit indre kort ser Viborg stadig ud, som byen gjorde i halvfemserne - og jeg har svært ved at forliges med al det vokseværk og laven om, der er foregået, mens jeg boede i Grønland og Norge.

Men efter Viborgs trængsler fulgte så en herlig tur mod Herning over Karup. Det er cirka 30 år siden, at jeg har kørt den tur sidst - og jeg havde helt glemt, hvor smuk turen forbi Hald Ege og Dollerup Bakker er. Det er faktisk mit glemte Jylland, og vi skal helt sikkert på udflugt til den egn på et tidspunkt. Jeg er ret sikker på, at fruen også vil glæde sig over de krogede ege og de pittoreske barakker ved Hald - og Dollerup bakker lader jo ikke den grønlandske natur meget tilbage i sit ellers noget begrænsede format.

I øvrigt er Herning for en halvgammel mand også noget besværlig i trafikal henseende, men forinden nåede jeg lige en power-nap på en rasteplads i plantagen ved Flyvestation Karup, mens solen gik ned. Det var også et smukt syn, selv om jeg forinden havde spejdet forgæves efter den Draken, der i gamle dage tronede foran flyvestationen. Den er vistnok rustet op, og tilbage står kun fundamentet. Sic transit gloria mundi...