Dådyrene i skovbrynet
Dette billede var det tætteste, jeg kom på en stjernesession med dådyrene. |
Det var sådan set rent held, at jeg opdagede dyret - camofleret og farvetilpasset som det er. Det var kun bevægelsen, der afslørede det.
Ved nærmere eftersyn viste det sig oven i købet, at der var to dyr. Det var dådyr. Agterspejlets karakteristiske sorte mønster talte sig tydelige sprog. Der stod med tydelig sort skrift 111 på bagdelen - og så er det dådyr.
Jeg brugte et kvarters tid på dådyrene, for jeg håbede, at de måske ville komme ud på marken. Vinden var imod mig, så der var da en chance. Men dengang ej. Til sidst luntede de lige så stille længere ind i skoven - og væk var de. Ikke noget stjernefoto denne gang.
Det første glimt. Det er med at have øjnene med sig. Bemærk i øvrigt dådyrets karakteristisk pletter på siden. |
Med lidt god vilje ligner dådyrets sorte mønster på agterspejlet et 111-tal. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar