Ingen er fejlfri
Det skete forrige mandag, hvor jeg var ophavsmand til et bestilt indlæg i Nordjyske Stiftstidende. I teksten ville jeg gerne udtrykke, at noget var i gære, men jeg sprang over, hvor gærdet er højest, så gæren blev desværre til et gærde.
Fejlen blev desværre ikke opdaget af hverken mig selv eller avisens ellers dygtige medarbejdere, men til gengæld sprang den i øjnene på min gode blogger-kollega og skolekammerat Per Lyngby, der ikke var sen til hovere. Det er han i sin gode ret til, for jeg holder mig bestemt ikke tilbage, når andre laver fejl.
I dag må jeg så også se mig udstillet på bagsiden af Nordjyskes første sektion, hvor den slags fejl stilles til offentlig beskuelse i rubrikken "Jamen, det stod der...".
Fejlen kan ikke undskyldes, men en forklaring er der, for naturligvis kender jeg forskel på gærde og gære. Desværre sker der det, når man som jeg skriver blindskrift, at der ikke er forbindelse til hjernen. Blindskrift er en teknik til at skrive hurtigt, og hvor fidusen netop er, at man ikke bruger hjernen, for den er et forsinkende mellemled. Så fingrene skriver lydskrift - og ikke retskrivning. Sådan er det, og derfor er det naturligvis vigtigt at læse omhyggelig korrektur. Og det skete altså ikke i det konkrete tilfælde.
Men ingen er som bekendt fejlfri. Heller ikke Nordjyskes sprogredaktør, Ove Nørhave, der i dagens citat i "Jamen, det stod der..." fra mandagens køkkenskriverier citerer mig og har glemt et "t" i enden af "voldsom". Så nu står der vel 1-1?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar