Lidt foto-nørderi
For lige at anskueliggøre pointen tog jeg lørdag morgen et smut op til Svinkløv Plantage og Slette Å, der med et fald på 25 meter gennem skoven er noget af det nærmeste, man kommer en bjergbæk i Danmark.
Billederne er taget med en eksponering på 1 sekund. Den lange eksponering slører bevægelserne i vandet og giver det et mosekonebryg-agtigt drømmelignende og fortryllende skær, som signalerer fred og idyl.
Effekten er tydelig på det nederste foto med det væltede træ, der skaber en opdæmning. Oven for træet står det opdæmmede vand nærmest stille, og ser ud, som vand normalt ser ud på billeder. Men nedenfor træet er der fart på vandet og kraftige strømhvirvler - og her bliver effekten af ND-filtret tydelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar