Den alternative løsning
Hjemmegjorte marcipanbrød. De smagte godt, men det kunstneriske indtryk forekommer noget abstrakt... |
Når først tærten er lavet, er det altså svært at placere en mandel i den. |
Men det gav også nye udfordringer lørdag aften, hvor vi af praktiske grunde holdt juleaften her i huset. Fruen har jo også et barnebarn, der skal jules om i denne tid. Så vi kørte hele svineriet med and og rødkål en uge for tidligt.
Med til et ordentligt julemåltid hører jo også ris a l'amande og en mandelgave. Nu var det bare sådan, at jeg havde et pænt stykke tærte til overs fra en julefrokost. Det ville da være synd at smide den ud, så det blev altså tærten lørdag aften. Og sådan en tærte er altså lidt svær at anbringe en hel mandel i, når først den er støbt.
Det blev så en ny Blomsterbergsk udfordring, for jeg fandt på, at jeg bare kunne lave marcipanbrød og så gemme mandelen i et af dem, Der er ikke så langt fra tanke til handling, så jeg kastede mig over projektet uden nærmere research med en rest marcipan og en plade chokolade fra køleskabet.
Rent teknisk var løsningen i orden. Chokoladen blev blank, og den havde knæk, men den kunstneriske udførelse ville temmelig sikkert få den københavnske bagværkspartisan til at løbe skrigende bort og sende mig direkte ud af Bagedysten...
Det lever jeg så fint med, for det smagte godt. Men mandelgaven fik jeg altså ikke, hvilket også er i overensstemmelse med husets traditioner. Men mon ikke jeg alligevel får min part af den fine portvin fra 1997, der var mandelgaven?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar