fredag den 15. juli 2016

Humlebien i baronens seng

Lidt makrofoto


Torsdag blev det pludselig sommer. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og der var ikke en vind, der rørte sig.

Det er optimale betingelser til at fotografere insekter og sommerfugle. Jeg satte en 14 mm mellemring på min 70-200 og kastede mig over humlebierne i stokroserne.

Blandt andet fangede jeg denne humlebi, som badede i de store mængder pollen - lidt ligesom Onkel Joakim med mønterne i pengetanken - for at få den nærende nektar til at sidde fast i pelsen, så den kan få det med hjem til den nye generation.

Insekter kan godt være lidt af et tålmodighedsarbejde, for det er jo ikke altid, de lige opfører sig, som fotografen gerne vil have. Og når de endelig gør det, skal han også nå at stille skarpt, for der er kun en brøkdel af en millimeter at løbe på, når man fotograferer med mellemring og stor blændeåbning, som det er tilfældet på disse fotos.

1 kommentar:

Farmer sagde ...

Fine billeder. -Også sprogbilledet med Joacim i pengetanken.
Stokroserne er en rigdom til humlebierne og os!

-Og tak for turen til rådyret og fiskerne. Jeg har ikke checket din blog de seneste dage, kan jeg se.