onsdag den 6. juli 2016

Moose Milk

Høj søgang i marinen

Moose Milk er en canadisk flådetradition.
Jeg er bestemt ikke kostforagter og ej heller nogen novice, hvad angår spiritus, men da jeg for cirka 15 år siden stiftede bekendtskab med Moose Milk, gik jeg ned for fulde sejl. Faktisk påstår min kone, at hun aldrig nogensinde hverken før eller siden har set mig i så ynkelig en forfatning.

Det er selvfølgelig forleden dags møde med de danske elge i Lille Vildmose, der har fået denne cirka 15 år gamle erindringsbrik frem i lyset.

En af elgene fra "Little Wildmoose"...
Jeg var jo i en årrække informationschef i den daværende Nuup Kommunea. Blandt mine mangeartede opgaver i den forbindelse hørte også, at jeg var forbindelsesofficer til den nu ligeledes nedlagte Grønlands Kommando i Grønnedal.

Vi havde i den forbindelse udviklet en tradition, når et af Marinens store jern - inspektionsskibe af Thetis-klassen - besøgte Nuuk. Arrangementet bestod kort og godt i, at jeg lånte en bybus med chauffør - og så fik personellet på skibet en guidet rundtur i Nuuk. Folkene medbragte gerne nogle rammer øl, vi holdt rigeligt med rygepauser - og jeg fortalte så lidt om den grønlandske hovedstads fornøjelige historie. Det kunne nemt tage både tre og fire timer.

I Rusland malker man faktisk elge. Elgmælk
skulle angiveligt være rigt på fedt og gode
næringsstoffer, som holder baby sund. Foto: Wikipedia
Jeg husker ganske tydeligt, at det var Hvidbjørnen, der en lørdag lige efter årtusindskiftet lå i havnen i Nuuk i en weekend. Lørdag formiddag stod den på busrundtur - og skibet kvitterede efterfølgende med en middag med gode vine i officersmessen om aftenen.

Bagefter skulle der være fest. Velfærdsofficeren havde overtalt nogle sygeplejersker fra Dronning Ingrids Hospital til at deltage efter middagen. Inden sygeplejerskernes ankomst begyndte de gode marineofficerer at rigge til med blandt andet en stor bowle, der, sådan som jeg erindrer det, bestod af en liter mælk, en liter cognac, en liter rom, en liter whisky og en liter vanilleis - måske lidt mere, måske lidt mindre, men i hvert fald mælk med store mængder spiritus.

Det blev kaldt Moose Milk - elgmælk - og jeg blev fortalt, at det var en canadisk flådetradition. Det var en efter min mening besynderlig blanding, men det smagte forbløffende godt, så da sygeplejerskerne var vel arriveret, nappede jeg da et par glas eller tre...

Det skulle jeg nok ikke have gjort, for selv om skibet lå til kaj, befandt jeg mig pludselig i voldsom søgang af orkanstyrke og måtte stryge flaget og kapitulere. På falderebet fik jeg vagthavende til at bestille en taxa, som bragte mig hjem i sekunderne før, det stolte skib gik ned.

Den næste dag var en grusom dag, hvor jeg erkendte, at elg-mælk er farlige sager, som bør nydes i små mængder. Jeg forstår egentlig godt, at officererne på Hvidbjørnen havde tilkaldt en flok sygeplejersker til den fest...

Send en kommentar