Normaltid igen
 |
| Salvador Dali: Erindringens bestandighed |
- Ååh, Herre Jemini…
jeg tog mig til træt til hovedet, sukkede dybt og havde ærlig talt ikke høje
tanker om intelligensen hos DR-Nordjyllands medarbejder, der søndag morgen
jublede over, at vi havde fået en hel time forærende om natten, fordi vi var
gået over til vintertid, som han kaldte det.
Lad os slå fast med det samme. Der er ikke noget, der hedder
vintertid. Det hedder normaltid – simpelthen fordi det er normalt, at solen
står højest på himlen kl. 12. Det er hele ideen med vores inddeling af døgnets
24 timer og at tro, at døgnet bliver længere, bare fordi vi fifler med uret, er
både dumt, uintelligent, bluff og bedrageri.
Vi får intet som helst forærende. Intet kommer af intet –
bortset fra lommeuld. Og når vi bilder os ind, at det giver gevinst, når vi flytter
uret frem og tilbage, opfører vi os dummere, end Darwin tillader. Som den gamle
indianer sagde i sin uudgrundelige visdom: ”Kun hvid mand tror, at toget bliver
længere ved flytte lokomotivet hen i den anden ende”.
Sommertid er dumt, besværligt og generende for både dyr og
mennesker, så lad os droppe det – i tide og hellere i år end til næste år.
Helt ærligt: Hvis folk har lyst til at stå tidligt op om
sommeren, så er det altså deres eget problem og ikke samfundets.
Desværre nærer jeg ingen illusioner om, at sommertiden nogen
sinde bliver afskaffet. For sommertid er blevet et EU-anliggende – og som alt
andet fra EU’s side, bliver det kun værre. Så i takt med EU’s udvidelser mod
øst, må vi forudse, at sommertiden snart bliver på både to og tre timer.
Jeg ville ønske, at danske politikere havde mod og
mandshjerte til at sige fra. Men når fede kommissærlønninger er i spil, er der
ingen fra det politiske establishment, der tør tale Roma og flommeeuropæerne
imod.
Hvis vi endelig skal pille ved tiden, kan vi indføre vor
egen danske tidszone med en halv times forskel til resten af EU. Det vil i
hvert fald gøre en forskel og styrke den danske egenart.
Nu kan jeg godt høre, at læseren ryster lidt på hovedet: -Nu
rabler det altså for ham der Hansen…
Men en halv times tidsforskel er rent faktisk, hvad man har
på den hyggelige, canadiske ø Newfoundland – netop for at understrege områdets
autonomi i forhold til Canada. Så når man lander i provinshovedstaden Sct. John’s
fra det nærliggende Halifax i Nova Scotia, skal man stille uret en halv time
tilbage.
Det er et smukt eksempel på lokal selvfølelse, som newfierne
dyrker nærmest som en kunstart. For resten er Sct. John’s en herlig by - på
størrelse med Aalborg, men med dobbelt så mange værtshuse, så der kan vi
virkelig lære noget.
Nu er jeg jo ikke en ufølsom sjæl – og jeg har masser af
forståelse for, at folk gerne vil have lidt mere tid til at nyde de lyse nætter
om sommeren.
I stedet for sommertid kan vi gøre, som man gør i Nordnorge.
Her har arbejdsmarkedets parter aftalt at fordele arbejdsugen på 37,5 timer
sådan, at man arbejder 35 timer om ugen, når det er sommer og lyst og 40 timer
om ugen i den mørke vintertid – som altså i denne betydning intet har med
normaltid at gøre...
Lad os indføre den ordning – i stedet for det selvbedrag,
som det er, når vi to gange om året rykker rundt på klokken. Og så kan vi også
slippe for at høre journalisternes belærende og temmelig dumme forklaringer om
uret og havemøblerne.
Bragt første gang i Nordjyske Stiftstidende 31. oktober 2014
Ingen kommentarer:
Send en kommentar