Nostalgi-lørdag

Gang i de gamle LP'er

Lørdag morgen kørte jeg Dina til Fjerritslev-bussen - og så er der jo lagt i kakkelovnen til spil-højt-lørdag.

Så lørdag eftermiddag blev brugt foran stereoen med en god flaske rødvin og en tur ned ad Mindernes Alle. Denne lørdag dykkede jeg et lag længere ned i samlingen end normalt og hørte plader, som ikke har været støvet af i årevis.

Ikke mindst blev det til et genhør med Nice, som var blandt pionererne i den symfoniske rock. Det er musik, der sjovt nok stadig holder vand. Det gør også nu afdøde John Lords noget senere Sarabande - men den virker alligevel lidt kalkuleret og fortænkt i forhold til Nice's uskyldige leg med de klassiske temaer. Min favorit er helt sikkert Nice-fortolkningen af Sibelius' Karelia-suite.

Det blev også til et sjældent genhør med en hel Cream-LP - I feel free. I øvrigt en ganske problematisk LP. Det er en tysk genudgivelse fra 1973 af Creams første LP - Fresh Cream, der blev udgivet i 1966. Problematisk i mixet, fordi det var i den periode, hvor man gik fra mono til stereo - og det problem er løst på flere af sangene ved ganske enkelt at lægge guitarsporet til højre og trommer og bas til venstre. Det lyder ikke godt. LP'en har forresten også et par bonusnumre i forhold til Fresh Cream.

Creams musik bliver ofte betegnet som syrerock - men det er alt for unuanceret. For den her LP har det hele: Ballader, blues, jazz og rock i en skøn, afslappet stemning.

Det var som sagt første gang i mange år, at jeg hørte en hel Cream-LP fra ende til anden. Det ligner altså næsten en tanke, at vi senere på dagen måtte erfare, at Jack Bruce - bassisten i Cream - netop døde lørdag.

Mens jeg lavede aftensmad skruede jeg forresten helt op og tog et genhør med LP'en Nightflight to Venus med Boney M. Det er jo en hel anden boldgade. Men med masser af minder fra kollegietiden, HA-studiet, fester og Diskoteque Tordenskjold i Gaden...

På YouTube fandt jeg tilfældigvis en live-optagelse af Nice og Karelia-suiten - og så vidt jeg kan høre, er det den samme indspilning, der er brugt på min Nice - Greatest Hits-LP. Indspilningen er fra 1969 - og det var altså temmeligt revolutionerende dengang.