Ode til Heimaey

Instrumentalt hit

Heimaey røg i luften med et brag
 den 23. januar 1973. Foto: WikiPedia.

Forleden fortalte jeg lidt om mit forhold til Sume - og rent fortælleteknisk undlod jeg et par mellemregninger, for at historien ikke skulle blive alt for akademisk.

For helt glemt var Sume faktisk ikke i perioden mellem halvfjerserne og frem til halvfemserne, hvor jeg kom til Grønland. En enkelt af Sumes melodier blev nemlig ved med at spøge i baghovedet.

Det er instrumentalnummeret Ode til Heimaey. Melodien er Sumes eneste instrumentalnummer og en ørehænger af rang, som jeg i hvert fald aldrig har fået slået helt ud af hovedet. I virkeligheden nok også den egentlige årsag til, at jeg efter min ankomst til Grønland købte min første Sume-cd til fuld pris - noget jeg ellers har en voldsom aversion imod, fuld pris, altså.

Den flotte melodi er en slags duet mellem Per Berthelsen på lead guitar og Ole Høst på sax. Som bekendt er saxofonen det eneste instrument, hvor man ikke kan høre, om musikeren øver sig eller spiller - men netop her bliver det spillet så fantastisk flot, at også almindelige mennesker kan holde ud at høre på saxen.

Ode til Heimaey stammer fra Sumes første LP. Den er indspillet i Rosenberg-studiet, der i begyndelsen af 70'erne var Danmarks mest avancerede med blandt andet 24-spors båndoptager. Studiet blev brugt af alle tidens store navne som for eksempel Gasolin, Sebastian og Gnags.

Per Berthelsen har fortalt mig, at arbejdstitlen var "Seks kilometer i timen". Det kom fra en motionscykel, der stod i studiet - og tempoet i melodien svarede til, at man trådte motionscyklen med netop seks kilometer i timen.

Kort tid inden indspilningen - den 23. januar 1973 - var vulkanen Eldfell på den største af Vestmannaøerne ved Island, Heimaey, imidlertid eksploderet og havde begravet den lille havneby på øens nordøstlige side i lava og aske.

Det var en voldsom begivenhed, som vi alle husker. Men islændingene er jo seje og holder sammen, når det gælder. Så de islandske studerende i København arrangerede blandt andet støttekoncerter til fordel for genopbygningen af Heimaey, og her optrådte også Sume. I pausen under koncerten diskuterede man vulkanudbruddet og blev så enig om at dedikere melodien til Heimaey. Det vakte naturligvis vild jubel blandt det overvejende islandske publikum.

Titlen "Ode til Heimaey" kom senere til - vistnok inspireret af forfatteren Ib Michael og den grønlandske forfatter Aqqaluk Lynge, der havde samarbejdet om at oversætte de Sumes grønlandske tekster til dansk. Den grønlandske titel er Heimaey Eqqaallugu.

Ode til Heimaey har et voldsomt hitpotentiale. Den var med i opløbet om at blive kendingsmelodi til DR's lørdagsunderholdning en gang i de tidlige hlavfjersere, men blev desværre slået på målstregen af Bob Dylans Wigwam. Det var en skam -for det kunne ellers have løftet det danske kendskab til Sume og dermed Grønland betydeligt, selv om Wigwam da også - bevares - er en god melodi.