Fra nazi til Stasi

Besøg i Stasi-hovedkvarteret

Kommunismens sande ansigt.

Østtyskland og Øst-Berlin kom nærmest fra asken og i ilden, da anden verdenskrig sluttede.De stakkels mennesker gik direkte fra det modbydelige nazi-regime til det lige så modbydelige kommunistiske regime.

Stasi-hovedkvarteret fyldte en hel bydel bag mure.Det 
mørkegrå komleks er fængslet. Stasi havde i sin tid 91.000 
heltidsmedarbejdere samt næsten 200.000 freelance-stikkere.

I krigens sidste dage nåede de kommunistiske "befriere" at voldtage to millioner kvinder - og i Berlin-Hohenschönhausen etablerede man en lejr - angiveligt med det formål at internere nazister. Stedet skulle dog også vise sig nyttigt, når det drejede sig om at få trotskister og andre kommunistiske afvigere til at forsvinde. Det er værd at bemærke, at Stalin i sin tid dræbte flere kommunister end nazisterne.

Lejren blev i 1951 hovedkvarter for det frygtede østtyske sikkerhedspoliti, Stasi - og det meste af historien herefter bør være kendt af de fleste. Østtyskerne var mere raffinerede end russerne. De betragtede den psykologiske nedbrydning af fangerne som en kunst - og man brugte derfor ikke vold som russerne. Fangerne skulle holdes i live, men nedbrydes. Men derudover var der ingen forskel - og målet var det samme: At undertrykke anderledes tænkende.

Her lades alt håb ude.

Vi mødte Hohenschönhausen på en dejlig efterårsdag - men solen forsvandt hurtigt, da vores vært, den tyske forfatter og politiker Vera Lengsfeldt, fortalte om sine egne oplevelser som fange i dette Stasi-helvede.

Egentlig var der ikke noget nyt i det. For kommunisterne har aldrig respekteret afvigelser fra partilinien - koste hvad det koste vil - og derfor har det været helt naturligt efter den syge kommunistiske idelogi at spærre dissidenter og individualister inde.

I Stasitiden var dette en celle til tre fanger - i sovjettiden
betydeligt flere. Sengen måtte kun bruges i nattetimerne.

Men alligevel blev jeg vred ved mødet med denne ondskab. For flere i den delegation af danske journalister, som jeg var en del af, gav udtryk for, at de ikke var klar over, hvor slemt det havde været - og de delte ikke min forargelse over, at vi stadig den dag i dag har folketingsmedlemmer, der har været bekendt med denne systematiske undertrykkelse af det tyske folk og andre folketingsmedlemmer, der sympatiserer med den kommunistiske ide. Tænk blot på hvor mange danskere, der flirter med partier som SF og Enhedslisten.

Det bekræfter mig i, at kampen ikke er slut - og det er godt, at vi har folk som Vera Lengsfeldt, der kan berette om kommunismens sande væsen.

Den tyske forfatter og politiker Vera Lengsfeldt har selv været fange i
Hohenschönhausen. Hendes beretning gjorde betydeligt indtryk
på journalist-delegationen.