Efteråret er over os
Drivhuset er et dejligt sted om efteråret, når gasovnen er tændt. |
...Og i det hele taget er efteråret over os. Det betyder, at agurketiden er slut. Jeg plukkede årets to sidste agurker i drivhuset. De var godt nok ikke så store, som vi har været vant til - men nu voksede de altså ikke mere, og agurkeplanterne er også lige så stille begyndt at smide bladene.
Nu falder bladene trindt om land. |
I det hele taget har den sidste uges tid budt på et rigtigt møgvejr, men heldigvis har vi drivhuset, undskyld, jeg mener orangeriet...
Her er rigtig dejligt at sidde, når gasovnen er tændt. Specielt om morgenen med dagens første kop kaffe og avisen, så det var helt sikkert årets bedste ide, da jeg i foråret shinede det gamle drivhus op og forfremmede det til pavillon - eller orangeri, som jeg har hørt i fjernsynet er tidens store trend. Også selv om vi ikke dyrker oranger...
Årets sidste agurker. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar