Das Denkmal für die ermordeten Juden Europas

Jødedrabet var en stor forbrydelse - og det kræver et stort mindesmærke. Og stort er Peter Eisenmans mindesmærke fra 1999, som består af en 19.000 kvadratmeter - næsten fire tønder land - stor skov bestående af 2.711 betonklodser i varierende højde.
Der er ikke nogen særlig forklaring eller symbolik i monumentet, så fortolkningen er op til den enkelte. Men mellem betonklodserne, er der i hvert fald rigelig plads og lejlighed til at tænke over tilværelsen sådan i al almindelighed - og sandelig om der ikke også var plads til en kineser, der dyrkede tai chi den morgen, vi besøgte mindesmærket.
Das Denkmal für die ermordeten Juden Europas har i øvrigt kostet den nette sum af 27,6 millioner euro betalt af den genforenede tyske stat.

På stedet ligger nu en parkeringsplads - og nogle tons beton forhindrer adgang til førerbunkeren. De tyske myndigheder er hunderæd for, at stedet kan blive et turistmål eller monument for ekstremistiske grupper. Derfor er der kun en beskeden orienteringstavle på stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar