mandag den 27. oktober 2014

Kålrabistappe

Gammel norsk mad

Hansens lille roemark på Nørremarksvej.
Det siges, at verdens mindste bog er den norske kogebog - og Norge er under alle omstændigheder mere kendt for den smukke natur end for den nationale kogekunst.

Men der er enkelte lyspunkter i mørket. Jeg faldt i hvert fald pladask for saltet fårekød med kålrabistappe, da jeg for mange år siden frekventerede Lofoten Folkehøgskole i Kabelvåg så langt uden for lands lov og ret, at tiden nærmest var gået i stå.

Siden har jeg benyttet enhver lejlighed til at spise denne norske specialitet, der blandt andet føres på restaurant Kaffistovan på Hotel Bondeheimen i Oslo, der har som motto "Her skal intet forandres". Restauranten er et kulturelt centrum for norsk nationalchauvenisme og etnocentri og lidt af en tidslomme i en forstyrret storby med internationale restauranter, kinesergriller, pizzariaer og cafeer på hvert eneste gadehjørne.

De friske råvarer til kålrabistappe.
Siden Kielerfreden i 1814 har Danmark og Norge bevæget sig væk fra hinanden - og jeg forstår ikke helt de sproglige mekanismer, der har ført til, at kålrabimos på norsk hedder kålrabistappe. Men sådan er det altså gået. Stappe betyder slet og ret mos, og kålrabistappe er altså kålrabimos.

Det er guf efter min beskedne smag, så da jeg på et tidspunkt i foråret fik fingre i en håndfuld kålrabi-frø, satte jeg roer i haven. To beskedne rækker med syv planter i hver. Roerne har nu vokset sig store, og i dag tog jeg de første. De skulle ledsage en stor pose saltet fårekød, som jeg erhvervede for den nette pris af 210 NOK/kiloet, da vi var i Tromsø for et par måneder siden.

Gulerødder giver kålråbimosen en flot gul farve.
Kogekunst er som sagt ikke norsk spidskompetence, og de fleste nordmænd laver i dag kålrabimos af pulver, som kan købes i alle supermarkeder - akkurat som pulverkartoffelmos, men det er altså lige en tand for primitivt efter min smag. Så jeg lavede det rigtigt med hjemmeavlede kålrabi, kartofler og gulerødder - vel vidende at gulerødderne kan give mange diskussioner i de små hjem. da der oprindeligt temmelig sikkert ikke har været gulerødder i retten. Men gulerødderne giver en pæn farve, og netop i år har vi store mængder gulerødder i haven.

Kålrabi, gulerødder og et par kartofler koges i en halv times tid, til det hele er godt mørt. Så tilsætter man en ordentlig klat smør og en sjat fløde. Det hele køres med stavblenderen og smages til med salt og peber. Så enkelt er det at lave.

Så er der serveret.
Saltet fårekød er lige så nemt. Det kommer i en gryde med vand, skummes når det er i kog og simrer derefter i et par timer, til kødet begynder at falde fra benene.

Jeg gav rugbrød til. Rugbrød er noget af det mest unorske, der findes, men jeg synes altså, at det klæder denne urnorske ret ganske fint.

Men prøv det selv. Det er nemt at lave - hvis man ellers kan få fat i saltet fårekød og kålrabi.

Ingen kommentarer: