On the road again...
En flot gammel hun-ren på bakkens top. |
Klokken godt 8 i morges spiste jeg morgenmad sammen med Stefan Mikaelsson, præsidenten for det svenske sameting, som hjælper mig med arbejdet. Under mødet lavede vi en del aftaler om at komme forbi i løbet af dagen. Det er da også blevet til næsten 300 km på de fine svenske landeveje plus et par skovveje i dagens løb - og aftalerne for de kommende dage er i hus.
Jeg må desværre også erkende, at et enkelt sted løb vi ind i en lidt uforudset udfordring. Det var ellers en flink mand, der både diskede op med kaffe og tørret renkød, men det lå altså bare lige i luften, at han forventede et klækkeligt honorar for at medvirke. Alle argumenter om at rensdyrholdere - såvel som andre landmænd - har en interesse i, at offentligheden får kendskab til deres arbejde med dyrene, prellede fuldstændigt af - og jeg så derfor ingen anden udvej end blot at sige "tak for kaffe".
Vuollerim ligger umiddelbart syd for polarcirklen - så den nåede jeg ikke at passere i går. Til gengæld er den passeret adskillige gange i dag.
Polarcirklen er passeret adskillige gange i dagens løb. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar