Hundeprutter og højfjeldssol

To dage i høj sol over Ammassalik

Efter 13 timers slædekørsel har vi et indgående kendskab
til hundes bagerste anatomi - og ikke mindst
duften af hundeprutter.

Så er slædeturen forbi. Vi er tilbage på hotellet - nogenlunde uskadte og en stor oplevelse rigere.

Egentlig var det meningen, at vi skulle have været på en tredages tur til to af distriktets bygder, men på grund af vejrudsigterne skar vi en dag af turen - og det blev derfor den 40 km lange og sine steder i op imod en kilometers højde frem og tilbage til bygden Tinit ved Sermilikfjorden.

Det storslåede østgrønlandske landskab
byder på fjelde i flere kilometers højde.

Jeg har taget masser af billeder - og dem, der følger historien her, er kun et hurtigt udvalg. Turen har været hård, specielt turen op over en stor gletcher umiddelbart før bygden, men det har været alle anstrengelserne værd.

Vi har været begunstiget af det mest fantastiske vejr - høj sol, næsten vindstille og temperaturer om dagen nær frysepunktet.

I skrivende stund er vi godt matte i koderne, så det bliver sikkert på hovedet i seng umiddelbart efter aftensmaden - og så må vi se, hvornår der bliver tid og kræfter til at fortælle mere om turen.

Vi nyder udsigten over de øde landskaber.
Ikke en eneste isbjørn i sigte, desværre...

Men muligvis bliver der mere tid, end vi umiddelbart bryder os om. I øjeblikket er der nemlig piteraq-varsel for lørdag - og det var ellers dagen, hvor vi skulle have fortsat til Island. Nu får vi se, hvad der sker. På den ene side vil vi da gerne videre - på den anden side kan det også være spændende at opleve den frygtindgydende piteraq...

Højfjeldssolen giver kinderne en sund kulør.