Skovens konge

Elg på menuen

Elggryde efter gammelkendt opskrift.

Lørdag havde vi en lille sammenkomst - og da manden jo netop er hjemvendt fra de nordsvenske skove, var der naturligvis elggryde på menuen.

Nå ja, til forret fik vi lidt af mandens hjemmerøgede dyrekølle og til afslutning var der gammelost med rom. Alt i alt det, man vist roligt kan kalde en ganske rustik middag.

Elgen er der sådan set ikke de store problemer i at lave. Jeg lavede det efter en gammelkendt opskrift, som også kan bruges til andre former for vildt og ses her. Men elgen gav altså også kusinen lejlighed til at genopfriske en gammelkendt og ligeledes rustik historie om den gamle konge i Sverige - og den tager vi så lige igen for prins Knud:

Skjut inte - jag är älgen...!

Den gamle svenske konge var taget på elgjagt; en klapjagt, hvor klappernes opgave var at jage elgen ud af skoven hen imod kongen, som stod klar til at skyde. Problemet var imidlertid, at klapperne var meget nervøse, fordi den gamle konges syn ikke var så godt mere. Der blev indledt forhandlinger, og til sidst enedes man om, at klapperne, når de kom ud af skoven skulle råbe "Jag är inte älgen, jag är inte älgen!"

Det afgjorde sagen - klapperne gik i arbejde.

Ud af skoven kom de så, både elge og klappere. Den gamle konge skød og ramte - en klapper.

Hans følge nærmest råbte ad ham: hvordan kunne han finde på at skyde på en klapper - manden råbte jo : "Jag är inte älgen!"

"Aha", sagde den gamle konge, " mig tycktes han ropade: "Jag är älgen, jag är älgen!"".