Tinitiqilaaq

En bygd på kanten

Tinit har en smuk udsigt over Sermilik-fjorden.
 I baggrunden skimtes den grønlandske indlandsis 
som en tynd, vandret hvid stribe.

Ugens store slæderejse gik jo til bygden Tinitiqilaaq - i daglig tale Tinit - som ligger 40 kilometer nord for Tasiilaq. Mens vi venter på, at piteraqen stilner af, kan vi jo kigge lidt nærmere på bygden, der tæller 150 indbyggere

Bygden ligger smukt i en lille vig - beskyttet fra Sermilik-fjorden, der - som navnet faktisk siger - er en af de store isfjorde i Grønland. I bunden af fjorden ligger en særdeles produktiv gletcher, der spytter isfjelde i store mængder ud i fjorden.

Når man kører på slæde til Tinit, kører man det første stykke på fjordisen ud fra Tasiilaq. Herefter svinger man ind over land i et let kuperet fjeldlandskab og over to store søer - og efter cirka 20 kilometers kørsel kommer man til en elv og nogle feriehytter. Herefter går turen opefter over Tinit-gletcheren, der på toppen er cirka 800 meter over havet. Efter toppen går turen nedad mod Sermilik-fjorden og umiddelbart før Tinitsiqilaaq kører man ind over et par skær til selve bygden.

Bygden har en butik og en skole - og der er nydeligt ryddet stisystem mellem husene - og den lokale trafik bliver afviklet enten til fods, på snescooter eller eventuelt med bygdebutikkens gummiged, der også tjener som kran, når butikken får varer fra søsiden. Der er et elværk og et tankanlæg - og så er der en heliport, der sikrer forbindelsen til Tasiilaq. Der er normalt et par afgange om ugen - og passagertallet opgives fra Mittarfeqarfiit til 3,94 pr afgang.

Fuldmåne over Tinitiqilaaq.

Trængsel på Tinits hovedstrøg.

Vejen ned til butikken er nydeligt ryddet.

Nedkørslen fra gletcheren til Tinit.

I udseende og byplan adskiller Tinit sig ikke
voldsomt fra andre grønlandske bygder.