Endelig i Tasiilaq
|
Dash-8 på grusbanen i Kulusuk. |
Så er vi endelig kommet frem til Tasiilaq.
Det har været en lidt pudsig oplevelse, der mest af alt minder mig om rejse tilbage i tiden til dengang, jeg første gang kom til Grønland. Ingen tvivl om, at vi nu er kommet til udkants-Grønland. Den østgrønlandske kystlinie er cirka 2500 km .- og på denne strækning bor der i alt cirka 2500 mennesker - altså færre end i for eksempel Brovst eller Farsø.
|
På vej mod Tasiilaq i Bell 212. |
Først gik turen lettere forsinket - altså når vi ser bort fra, at vi allerede skulle have været afsted i lørdags - fra Nuuk med en Dash-8-200 - den lille model med 35 sæder og et bredt rutebilsæde bagerst i kabinen. Turen gik over indlandsisen til bygden Kulusuk, hvor vi landede i lufthavnen på en ganske mudret grusbane. Glem alt om nypudsede sko på disse kanter. Gummistøvler er under alle omstændigheder mere velvalgt.
|
Der var læs på helo'en. |
Efter et kort ophold gik turen videre med en tungtlastet Bell 212 - 9 passagerer og masser af fragt og bagage. Se, det er en rigtig helikopter med en fed, fed helikopterlyd, når de to jetturbiner med i alt 1.800 hk går i gang, og det hele bare ryster og dirrer. Efter 10 minutters flyvning ankom vi til Tasiilaq, hvor vi nu skal være de næste dage .- og forhåbentlig skal gøre omegnen på hundeslæde. Men alt det vender vi tilbage til de kommende dage.
Læs mere om Bell 212
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar