Birkebjæsk

Brændevin på skandinavisk

Sæson for at tappe birkesaft.

April er højsæson for at tappe birkesaft - og det er sådan set ret nemt at lave birke-brændevin...

Man tager noget birkesaft, tilsætter lidt gær og lader det stå lunt, indtil gæringen ophører. Derefter destillerer man hele herligheden til en passende alkoholprocent - og så er den klar til at blive drukket.

Men, men, men... Den slags må man ikke. Det er forbudt selv at destillere brændevin i vores gennemregulerede skandinaviske velfærdsstater. Det er faktisk selve essensen af velfærdsstaten: Alt, hvad der er sjovt, er forbudt.

Alternativet er at lave en birkebjæsk. Inspireret af advokaten fra Struer har jeg netop kastet mig over denne forhåbentligt herlige og ligeledes skandinaviske specialitet.

Efter behørig tilladelse fra skovejeren tappede jeg tirsdag eftermiddag saften af nogle af træerne i Oxholms birkekrat.  Selve aftapningen er ret nem at gå til. Man borer et hul i birketræets stamme med et seks-millimeters bor. Heri sætter man et knæk-sugerør - og allerede inden man er færdig, løber saften i stride strømme. Så sætter man en flaske eller dunk under - og lader naturen gå sin gang.

Jeg tappede i alt seks træer - og det gav på fire timer cirka tre liter birkesaft. Resultatet var lidt forskelligt fra træ til træ - sandsynligvis fordi håndelaget ikke er helt i orden, men jeg er tilfreds. Efter aftapningen bankede jeg naturligvis en prop i hullet, så birken ikke forbløder.

De tre liter birkesaft kogte jeg (forsigtigt - for at det ikke skal karamellisere, som det skete for advokaten) ind til cirka en deciliter sød saft. Denne smukke, velsmagende og næsten ravgule sirup har jeg nu tilsat to deciliter Jeltzin-vodka og hensat hele herligheden i vinkælderens dunkle mørke. Nu kan den få lov at række et par måneder - og så må vi i gang med det trælsomme smageri.

Det bliver spændende at smage, hvad der kommer ud af anstrengelserne.