Vuollerim IV

Høj sol over Nordbotten
Torsdag morgen forlod jeg Gjestgiveriet i Vuollerim.

Gjestgiveriet i Vuollerim.

Det skete i høj sol - og det var egentlig med lidt vemod, for det er et hyggeligt sted. Nok et af de hyggeligste steder, jeg har boet, i alle mine år som rejsende. Stedet er en gammel militærforlægning, der bliver drevet af bygdens beboere på andelsbasis. Der err en charmerende mangel på professionalisme over gjestgiveriet, samtidig med at de helt basale ting som rengøring, sengekvaliteten, TV på værelset og så videre alligevel bare er i orden. Stedet har mine varmeste anbefalinger.

Bjørnen kommer...

Turen gik til Tina og Mikael Eriksson på Forsträskhed nord for Niemisel mellem Vuollerim og Luleå. Ligesom Barbro og Per-Erik driver de et mindre rensdyrhold i skoven. Men besøget gav et godt indblik i problemerne i moderne naturforvaltning. På et tidspunkt mistede Tina og Mikael op imod 80 procent af kalvene til områdets mange bjørne. Spørgsmålet er, om det er acceptabelt - bare fordi der er nogle unge ubefæstede storbymennesker, der synes, at bjørne er nuttede. Det er jo nemt at sidde i Stockholm og udstede fredningsdekreter, når man ikke selv går op og ned ad bjørnene. Tro mig - vi vil få den samme diskussion i Danmark, efterhånden som ulvene breder sig. Indtil nu er det kun gået ud over en fårebonde - men hvad med den dag, ulven nupper fru Pedersens puddelhund?

Græsset er altid grønnere - og sneen mere
hvid på den anden side af hegnet.

Undervejs til Forsträskhed stoppede jeg i Harads og besøgte Svantes Vildt og Bær i Harads. Det er en gammel virksom, der godtnok har haft sine kriser. Jeg havde hørt om den via Stefan, hvis far på et tidspunkt havde været direktør der. Virksomheden har været lidt af en pioner på fødevaremarkedet - og fremstillede naturprodukter efter oprindelige opskriftet lang tid før, den slags blev moderne.

Nu er jeg ikke så interesseret i færdige produkter. Jeg har jo mit eget røgeri - men jeg kunne alligevel ikke dy mig for at købe en rensdyrkølle til Dina - og en forsvarlig klump elgkød til manden selv.

Verdensarv.

Ud på eftermiddagen gik turen tilbage til Luleå, hvor der venter en overnatning, inden turen fredag morgen før Fanden får sko på går tilbage til Danmark.

I Luleå blev der lige tid til - den slags skal man tage sig tid til - et besøg i Gammelstads Kyrkstad. Stedet er en imponerende samling træskure - en komplet og autentisk svensk middelalderby med rødder tilbage til 1500-tallet. Det er et orgie i gammelt træ, svenskrød og Emil fra Lønneberg - og stedet har da også verdensarvstatus.

Når det er lykkedes at bevare denne middelalderstemning intakt, skyldes det landhævningen. Nordbotten hæver sig nogle centimeter hvert år - og det får kystlinjen ud til Østersøen til at flytte sig med et par meter om året. På et tidspunkt blev der for langt til havet - og Luleå blev flyttet til sin nuværende position næsten 12 km længere mod øst.