Hjemmelavet spegepølse

Nye lækkerier fra røgeriet

En ærlig spegepølse, hvor man kan se, hvor meget fedt der skal til, når
pølsen skal smage ordentligt. Ikke som i industriens
spegepølser, hvor man forsøger at skjule kendsgerningerne, fordi tidens 
unge er fedtforskrækkede og i det hele taget nogen svæklinge.

Så har den hjemmelavede spegepølse nået skelsår og -alder. Der er ikke meget, der tyder på, at den får et langt liv.

For en lille måneds tid siden søsatte jeg mit spegepølse-projekt. Det var ikke uden problemer, for det er hårdt arbejde at stoppe spegepølser - men enden på det hele blev da ni fine pølser, der blev hængt til tørre i brændeskuret. Efter en uges tid røg de i røgeovnen og blev koldrøget i to gange 12 timer.

Spegepølsen hygger sig i brændeskuret.

Herefter kom pølserne tilbage i brændeskuret, hvor de nu har hængt yderligere et par uger. Da jeg kom hjem fra Sverige fredag eftermiddag, var det blevet tid til en smagsprøve. Og hvilken smagsprøve!

Det er simpelthen guf. I løbet af en lille times tid havde Dina og jeg sat den første spegepølse til livs. Ikke med brød til, ikke på en gang, men stille og roligt som smagsprøver - og lige en lille smagsprøve til - og så videre, indtil jeg måtte se i øjnene, at pølsen var væk.

I weekendens løb røg der endnu en pølse ned fra tørrepladsen - og mandag tog vi hul på nummer tre. Men nu er de altså også blevet sat på ration. Både af hensyn til os selv og vægten, men også fordi det simpelthen er en rigtig lækkerbidsken, som vi gerne vil byde af, når vi får gæster.

Men jeg tror nu alligevel - rationering eller ej - at gæsterne skal skynde sig....

Værs'go og spis...