Bøg til røg
Vinterens skovhugst er ved at være forbi. De professionelle har pakket motorsaven sammen - og gemt den langt væk til næste vinter. Tilbage i skoven ligger lidt grene og kviste, der mere eller mindre er tænkt som et tilskud til skovens naturlige kredsløb - i hvert fald på de steder, hvor flismaskinen ikke lige kan komme forbi.
Jeg har imidlertid fået lov til at samle lidt af det til mit røgeri. Sådan en bitte kubikmeter eller sådan om året.Mestendels bruger jeg træmel i røgeriet. Det er tysk bøgesmuld, som normalt sælges til minkavlere, som bruger det i forbindelse med pelsbehandlingen.
En gang imellem - som regel når der er ål eller sild i røgeovnen - har jeg brug for lidt højere temperaturer end træmelet kan give - og det er her, jeg har brug for resterne fra skovhuggernes bord. Jeg er nødt til selv at fremstille brændet, da jeg ikke kan bruge købebrænde. For alt købebrænde er maskinelt bearbejdet - og jeg kan derfor ikke undgå olie fra motorsaven med mere. Olie og fødevarer duer ikke sammen - så derfor er nødt til at tage den årlige tur i skoven med bøjlesaven.
Da træet skal saves på gammeldags maner i hånden, er jeg ikke interesseret i alt for tykke stykker - og det er her, at de sidste grene på jorden er et perfekt tilskud til mit røgeri. For dybest set er det, som bliver efterladt, alt det som er for småt til at kunne bruges til noget som helst.Det var altså mandag eftermiddag, at det skete. I det dejlige forårsvejr med termometret tæt på de tyve grader - og sammen med Dina, der gav en hjælpende hånd.
Som det ses på billederne er hun ganske ferm i den ædle skovhuggerkunst - og kaster hjemmevant rundt med brændeknuderne. Det skulle selvfølgelig foreviges - for det var en god anledning til lige at prøve mit nye kameras sportsfunktioner.Kameraet kan tage otte billeder i sekundet - og derfor kan man på billederne følge brændeknudens vej gennem luften. Det er en sjov funktion, som jeg nok skal få glæde af i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar