Vintersolhverv

Der var ellers lagt i kakkelovnen til en stak gode billeder af en måneformørkelse denne vintersolhvervs-morgen.
Natten havde budt på en skyfri himmel, det var rasende koldt og himmelen fuldstændig klar, da jeg stod op. Så ved halvotte-tiden pakkede jeg kameraet i bilen og kørte til Kokkedal Enge - et af de store, flade, ubeboede plateauer her på Øland. Desværre begyndte det med morgendis og skyer i månens retning - nordvest - så da måneformørkelsen kulminerede klokken 8.40 var den skjult i dis og skyer. Det blev derfor kun til et par halvdisede snapshots af en halv måneformørkelse.
Det kunne have været den rene nedtur, hvis ikke solen samtidig begyndte at farve himlen i sydøstlig retning, og det blev - derude i det store flade ingenmandsland - til et festfyrværkeri af en solopgang. Oven i købet bød solen på en bisol, som på det øverste billede kan ses umiddelbart over selve solen. Bisole dannes i iskrystallerne i cirrusskyer i 10 kilometers højde, hvis ellers temperaturen deroppe er under 40 graders frost. Så denne brutalt kolde morgen var den helt rigtige til sådan en gang bisoleri. Da jeg kørte hjemmefra, stod termometret på sølle -12, men nede i engen var temperaturen faldet til -17. Oven i købet skete der det pudsige, at temperaturen sank yderligere til -20, da solen stod op. Det er et ret normalt fænomen, da afkølingen af jordoverfladen fortsætter et stykke tid efter solopgang - ind til solen begynder rigtigt at varme.
En rigtig flot morgen selv om jeg missede måneformørkelsen. Og vintersolhverv - årets korteste dag, der hvor det igen begynder at gå mod lysere tider - er det under alle omstændigheder!

Jesper

Rettelse: 22. december 2010, kl. 11.06: I teksten om bisol havde der sneget sig en meningsforstyrrende fejl ind. Det er naturligvis på det øverste billede, at man kan se en bisol umiddelbart over solen./-jeps