mandag den 6. december 2010

Vinterbilleder 2010














Vintervejret fortsætter, og mandag var sådan en rigtig eventyr-vinterdag, hvor man skulle være et skarn, hvis man drømmer om palmer og sandstrande.
Temperaturen lå lige under frysepunktet, himlen var tilnærmelsesvis blå og solen skinnede - kun afbrudt af et par heftige snebyger, der sådan lige fornyede sneen, så den stadig lå frisk, hvid og jomfruelig.
Mandag var også sådan en dag, hvor det var svært at holde fingrene fra foto-apparatet - selv om jeg sådan set har rigeligt med billeder af sne i forvejen. Her er et lille udvalg af dagens billeder.















Helt ærligt skal jeg også indrømme, at på en sådan dag kan det være svært ikke at komme i julehumør - for landskabet ligner da et rigtigt julekort.
Måske man skulle anskaffe sig en kane?

Jesper

Ingen kommentarer: