Cicero

Den 7. december er Marcus Tullius Ciceros dødsdag. Den veltalende romerske politiker og forfatter blev myrdet denne dag år 43 f.Kr. 63 år gammel - fordi han stod ved sine meninger og holdt på den forkerte hest i en af Roms evindelige magtkampe.
Cicero var retorikkens grundfader. Hans principper for argumentation hyldes den dag i dag - men hvad der er knap så kendt er, at han også har givet navn til en typografisk måleenhed.
I typografien er 1 cicero lig med 12 punkt. I dag er punkt efter europæisk standard lig med 0,37595 mm. Sådan har det imidlertid ikke altid været, da punktstørrelsen har varieret alt efter om det var engelsk, amerikansk eller fransk definition, man gik frem efter - og det har betydet, at 1 cicero har svinget mellem 4,2 og 4,5 mm. Standardardcicero er i dag 4,51 mm.
Jeg blev introduceret til de typografiske grundbegreber, da jeg begyndte at arbejde i reklamebranchen i firserne. Dengang var reklamebranchen en del af den grafiske branche - og datidens reklamefolk jonglerede med begreber som punkt og cicero med samme sikkerhed, som når nutidens unge reklametalenter taler om branding og megatrends.
Jeg har fornylig fundet mit gamle cicero-mål fra dengang. Det havde gemt sig i en kasse, som ikke rigtigt har været åbnet, siden vi flyttede fra Grønland. Et godt gammeldags ciceromål er en stållineal, som kan holde til at lidt af hvert - også åbne bajere - med punkt og cicero på den ene side og centimeter på den anden side.
Det her var jo før computerne holdt deres indtog i den grafiske branche - og alt blev mere eller mindre lavet i hånden, eller på store og meget dyre maskiner. Blandt andet erindrer jeg en gang, hvor vi var inviteret til indvielsen af en ny scanner, som havde kostet den nette sum af en halv million kroner. Den kunne i hvert fald ikke mere end den flatbed-scanner til 1.500 kroner, som jeg har stående her ved siden af pc'en. Scanning var forresten rigtigt specialist-arbejde, som man med sikkerhed ikke kunne regne med at få udført uden for almindelig arbejdstid, for de grafiske fagforeninger havde generelt en temmelig rigid opfattelse af arbejdstider.
Det var de gode gamle dage, som desværre aldrig kommer tilbage. Men sjovt var det - og jeg tror ærlig talt, at den håndværksmæssige tilgang, vi dengang havde til kommunikation, gjorde os til bedre kommunikatører end dagens universitets-yngel. Som en af mine chefer en gang brummede, da vi nærmede os deadline: "Det skal ikke være kunst - det skal være færdigt".

Jesper