Solsorten

Der er cirka to en halv millioner solsorte i Danmark.
Det er temmelig mange, når man tager i betragtning, at denne sorte drosselfugl med sin imponerende stemme er voldsomt territoriehævdende. Det betyder helt præcist, at netop i disse dage sider alle hannerne - vel cirka halvdelen af bestanden - i toppen af et træ og bogstavelig talt pisser territoriet af med deres sang. Det sker også i vores have, hvor en solsort har valgt lærketræet ved siden af drivhuset som sin scene. Her sidder den dagen lang - fra den tidlige gry og til solen er gået ned 17 timer senere - og synger. Den føler sig ret sikker i sadlen - og lader sig ikke anfægte af, at jeg står mindre en to meter under den. Derfor kunne jeg også uden besvær tage dette billede med manuel fokus - og undgå at auto'en blev forvirret af de mange grene. Det - synes jeg - er en meget sjov fotografisk øvelse, så resultatet skal selvfølgelig bringes her.
Sjovt nok er der et skovspurvepar, som er flyttet ind i en af mine fuglekasser, blot en halv meter fra solsorten. Det lader til, at de er rystende ligeglade med den glade sanger - og forresten er den da også fuldstændig ligeglad med skovspurvene. Fredelig sameksistens mellem fugle. Men idyllen var nu kun så længe, at det ikke er en anden solsort, som kommer for nær. Der er dog grænser for mellemfuglelig tolerance!
På engelsk hedder solsorten blackbird - og som bekendt har The Beatles lavet en sang med denne titel. Den findes paradoksalt nok på Det Hvide Album.
Blackbirds var også titlen på de lokale idoler i Farsø, da jeg var ung. Det har min gamle skolekammerat og blogger-ven Per Lyngby efterhånden fået en del ud af. Han har nu samlet alle de historier, som han har skrevet om Blackbirds på dette link. Det er blevet til en ganske sjov artikelserie om populærmusik i Farsø!

Jesper