Kungsholmsmordene

Selv om det nu er syv år siden, at Lars Bill Lundholms første roman blev udgivet på dansk, har han hidtil været ukendt land for undertegnede.
Men for nogen tid siden - i de glade askedage - købte jeg hans tredje roman, Kungsholmsmordene, som billigbog i lufthavnen. Det blev faktisk et ganske interessant møde.
Lars Bill Lundholm har skabt en spændende figur med den halte og stædige kriminalkommisær Axel Hake. Han er så stædig, at konen ikke vil bo sammen med ham, når han opklarer mord. Og det kan der da kun komme forviklinger ud af.
Ellers er vi i Stockholm, når byen viser sig fra sin smukkeste side i sensommeren. Det er varmt, og alle bruger den skønne skærgård til lidt lystfiskeri - og så selvfølgelig et krebsekalas. Svensk urhygge når den er allermest sympatisk.
Midt i al den hygge bliver en ung pige fundet myrdet i Kungsholmparken - bogstavelig talt oven på Stockholms politigårds parkeringskælder. Så Axel Hake bliver selvfølgelig nødt til at flytte fra konen for en tid!
Som traditionen byder i svensk kriminallitteratur, foregår efterforskningen i de bedre kredse - og som altid er der en inkompetent politidirektør, der lægger hindringer i vejen, fordi en morder i de bedre kredse naturligvis er utænkelig for netop en politidirektør.
Kungsholmsmordene bygger fint videre på de traditioner, som Sjøval og Wahlöö i sin tid grundlagde. Og forresten er byggeriet af politigården på Kungsholmen omtalt i flere af bøgerne med Martin Beck.
Imidlertid er Kungsholmsmordene ganske befriet for store politiske budskaber og derfor god underholdning. Jeg kvitterer med fem ud af seks mulige tørfisk til Lars Bill Lundholm for en velskrevet, effektiv og spændende, men noget rutinepræget præstation.

Jesper