Aldrig mere Gardermoen

Torsdag sagde jeg farvel til Tromsø - og dermed også et forhåbentligt meget langvarigt "på gensyn" til Gardermoen - Norges internationale lufthavn i Oslo.
Dette menneskeskabte helvede på jorden, dette fjeldabernes svar på Dantes Inferno, for her lades alt håb ude...
Lidelserne begynder allerede ved ankomsten. Norge er ikke medlem af den europæiske toldunion, så al bagage skal - uanset bestemmelsessted - bæres gennem tolden i Gardermoen. Imidlertid virker bagagesorteringssystemet kun periodisk og særdeles abrubt. Da jeg ankom tirsdag gik der en halv time, før jeg havde min første kuffert. Først ti minutter senere fik jeg nummer to. Og det skønt MCT (den tid, som man minimum skal bruge for at skifte fly) er så lav som urealistiske 45 minutter. Gennem de seneste tre år har jeg forresten oplevet cirka 10 gange om året, at bagagen slet ikke kom på båndet, men kørte rundt et sted nede i kælderen!
Når man så har båret sin bagage gennem tolden, har man forladt sikkerhedszonen - og skal derfor igennem sikkerheds-kontrollen en gang til. Det er også et problem, for der er kun en indgang. Man har valgt, at alle skal igennem et sindrigt labyrint-system, så alle får lige lang ventetid. I stedet for at have seks køer med hver tre minutters ventetid, betyder det, at alle kommer til at vente 18 minutter, sådan populært sagt. Sådan må det nødvendigvis gå i en socialistisk stat som den norske, hvor alle skal behandles lige - lige ringe!
Gardermoen blev indviet for 12 år siden - og det har været deprimerende at følge et langt forfald - en deroute af uanede dimensioner. Byggesjusk, inkompetence og manglende vedligeholdelse får lige så stille dette nationale monument til at forfalde. I sin tid skulle lufthavnen være en demonstration af al det fineste inden for norsk arkitektur og byggekunst. Som alt andet i Norge, var der bestemt ikke noget i vejen med ambitionerne. Desværre rækker evnerne ikke så langt.
Jeg var første gang i Gardermoen for ti år siden - og var imponeret over den gennemførte handicap-venlighed. Blandt andet var der rullende fortove over alt - de virkede ganske vist aldrig, men der var da tænkt på det. Nu ti år senere er man begyndt at fjerne dem. Man har åbenbart opgivet at få dem til at virke! Vi er nogle stykker, der frygter, at det næste, der forsvinder bliver elevatorerne. De virker heller ikke - som det ses har man oven i købet opgivet at skrive, hvor længe de vil være ude af drift...
Den manglende vilje og evne til at drive et internationalt anerkendt arkitektonisk mesterværk kommer godt til udtryk på toiletterne. Her havde man i første omgang glemt at montere knager i hvert aflukke. Det kunne man da godt se, var et problem, så man gik ned i tømmerhandlen og købte nogle kroge - de billigste i galvaniseret jern uden tanke for den æstetiske helhed og skruede dem brutalt i det smukke birketræ, som er et gennemgående element i byggeriet.
Forresten gad man under byggeriet heller ikke lige tilpasse loftslisterne og skære dem i smig - herregud, der er jo alligevel ingen, som kigger op i loftet!
Da et dørhåndtag faldt af, var der ikke lige en skruetrækker i nærheden, så det ordner man med lidt tape.
Og da der endelig var en, som fandt skruetrækkeren, fandt han ud af, at man lige så godt kunne sætte skruerne i med en hammer - skidt være med at dækslet sidder lidt skævt. Simpelthen sjusk og slendrian uanset hvor man kommer i den fine lufthavn, som skulle være et nationalt monument - og som man allerede nu overvejer at give fredningsstatus. Herren hjælpe mig!
Forresten er lufthavnen lige blevet udvidet med et fint nyt område for indcheckning - uagtet at de fleste i dag checker ind via SMS eller internettet - så der er da i det mindste et sted, hvor man ikke skal stå i kø!
Nu er det ikke bare elendighed - SAS har faktisk gjort et stort arbejde for at få lufthavnen til at virke, men når man er oppe mod den norske stats bureaukrati, så bliver det op ad bakke. Men på udenrigs er der nu fasttrack for guldkunderne - og i Scandinavian Lounge (guldkundernes ventesal) er personalet simpelthen noget af det sødeste i verden. Endnu en gang tak til Tone, som skaffede mig en hotdog - helt uden beregning - i nødens stund. Service langt ud over, hvad man kan forvente!
Jeg læser forresten i dagens avis, at der nu er blevet bevilget fire milliarder kroner til at ombygge Oslos hovedbanegård - Oslo S - til, som det hedder, Europas flotteste banegård. Stakkels norske skatteydere. Jeg forudser endnu mere byggesjusk og budgetoverskridelser i en lind strøm. Som sagt er det ikke ambitionerne, der mangler i Norge, men hvad skal det ikke ende med, når man ikke kan finde ud at få en international lufthavn til at virke?

Ha' det
Jesper