Studie i grønt

Det har gået lidt trægt med bøgens udspring i år, synes jeg.
Men nu er den der. Et orgie i grønt. Og hvis grønt skal være sundt for øjnene, så er er synet af en nyudsprungen bøgeskov i hvert fald noget af det sundeste, der findes.
Over de små veje i Oxholm-skovene rækker bøgens grene så vidt, at løvet nærmest danner et tag over vejen, der fra nu af og frem til efteråret må finde sig i at henligge i halvmørke.
For det er en bøgens lidt mere kedelige egenskaber - den skygger, og hvis bøgen dyrkes i mono-kultur, bliver skoven nemt lidt kedelig, da der ikke er mange planter, som trives i nationaltræets massive skygge.
Bøgen har været karaktertræ i den danske natur, siden den indvandrede under stenalderen. Det anslåes, at bøgeskoven i dag dækker 80.000 ha, hvilket svarer til cirka 16 % af Danmarks samlede skovareal.
Et bøgetræ kan blive op til 40 meter højt, men 25 til 30 meter er det normale. Det kan blive op til 400 år gammel og nå en livvidde på et par meter. Bøgen stræber mod solen. Står træet alene, bliver det derfor ikke særlig højt, men får en kort, tyk stamme. Hvis det derimod står sammen med andre, vil det i konkurrencen om solen få en høj, lige stamme - og det er det, skovfolkene udnytter, når de avler bøg i mono-kultur.
Bøgetræets ved er tungt, tæt, sejt og hårdt. Det gør træet velegnet til blandt andet møbler, men også til gulve bruges der mange bøgetræer. Tidligere lavede man jernbanesveller og træsko af bøg. Træet har en høj brændværdi, og her i huset foretrækker vi absolut bøgeved i brændeovnen. Som spejder kan jeg naturligvis også anbefale bøgetræ til bål - især til madlavningsformål, da bøgetræ brænder længe med en relativ høj temperatur. Og når man nu er i gang med at lave mad i det fri, hvorfor så ikke bruge nogle af de nyudsprungne blade som salat? De smager dejligt!
Bøgen er en tørstig skabning. Et voksent bøgetræ labber nemt 125 liter vand i sig i døgnet. I det hele taget er træet lidt krævende og behøver en næringsrig skovbund. Hvis ikke forkrøbler træet, sådan som man ser det i den navnkundige Troldeskov ved Rebild, hvor træerne er små og krogede. Det er her, man finder prinsessebøgen, der er et træ med hul i stammen. Efter gammel overtro har det helbredende virkning, hvis man kravler gennem dette hul. Det gjorde Dronning Margrethe som ung - og derfor hedder træet prinsessebøgen.
Og sådan har bøgen nu i flere tusinde år gået hånd i hånd med dansk kultur.
Der er ikke noget at sige til, at vi alle elsker den lysegrønne bøgeskov i maj!

Ha' det
Jesper

Tidligere artikler i dette lille bøgetema:
4. maj: På spring
20. april: Bøgens top