Hvidvinget måge

Isbjørnen i det grønlandske nationalvåben er et stærkt symbol, men egentlig ikke det helt logiske valg. For isbjørnen er ikke noget specielt grønlandsk. Der findes jo også isbjørne i andre dele af Arktis - Canada, Alaska, Svalbard og Rusland. Ja, sågar på Island kan man støde på en isbjørn i ny og næ.
Hvis de grønlandske politikere virkelig havde ønsket noget helt specielt grønlandsk, skulle de have valgt den hvidvingede måge. Det er nemlig den eneste dyreart, som kun findes i Grønland og ikke nogen andre steder.
Den hvidvingede måge minder mest af alt om en gråmåge, men er lidt mindre og kan kendes på vingespidserne, som er helt hvide. Fuglen yngler i kolonier på fuglefjelde op til 100 meters højde. Føden er hovedsagelig småfisk som ammassat (lodde), som den fanger fra havoverfladen - og som alle grønlændere holder den meget af sortebær (revling) i sæsonen.
Selv om den hvidvingede måge er helt speciel for den grønlandske fauna, må den lide den tort, at dens engelske navn er "Icelandic Gull". Denne misforståelse skyldes, at det første videnskabeligt studerede eksemplar af racen var en vildfaren fugl, som var endt i Island på det tidspunkt, hvor Linnés taksonomi blev udviklet.
Det grønlandske nationalvåben med en stående isbjørn er fra 1989 og tegnet af den grønlandske kunstner Jens Rosing som en videreudvikling af isbjørnen fra det danske rigsvåben. Men hvor isbjørnen i det danske rigsvåben pænt følger heraldisk tradition, valgte Rosing til alle heraldikeres rædsel at følge naturen og lade isbjørnen hæve den venstre pote. For i virkelighedens verden er isbjørnen nemlig det, som vi lidt nedsættende kalder kejthåndet. Den detalje diskuterede de længe i de lange vinteraftener på Grønland dengang i '89.
Måske de i stedet skulle have diskuteret, om ikke den hvidvingede måge er et bedre motiv? Det ville da have været ganske kækt og mindre traditionelt med en måge i våbenet.

Ha' det
Jesper