mandag den 24. maj 2010

Alverdens tungemål

Pinsemorgen var jeg til gudstjeneste. Det er bestemt ikke noget, der sker hvert år, uagtet at jeg har været medlem af den danske folkekirke, siden jeg blev døbt - og i øvrigt altid har betalt mit kontingent i det omfang, jeg har været dansk skattepligtig.
Årsagen til dette uventede besøg i kirken var ikke akut pinsevækkelse, men derimod den lokale præst i Oxholm Kirke, Birgit Morsing Madsen, som havde fået den glimrende ide at lade dagens tekst blive oplæst af sognebørn med et andet modersmål end dansk. Det skyldes naturligvis, at når vi fejrer pinse, så er forklaringen, at Helligånden angiveligt skulle være dukket op på denne dag med et budskab til apostlene om, at de skulle gakke ud og missionere på alverdens tungemål.
Præsten havde derfor henvendt sig til blandt andre Dina, som selvfølgelig takkede ja til at læse teksten på grønlandsk. Desuden var det lykkedes at finde en russer og en filippiner blandt sognebørnene.
Dina gjorde det godt. Med høj og klar stemme røg budskabet ud gennem kirkens højttalere.
Jeg synes forresten, at det er synd, at man bruger mikroner og højttalere i vore smukke gamle middalalderkirker. I vore dage tror man tilsyneladende, at ethvert talepædagogisk problem kan løses med en mikrofon og lidt forstærkning - og jeg bemærkede, at kirken var rigget op med mikrofoner akkurat som i et TV-studie. Men jeg synes ærlig talt, at budskabet om svovlpølen virker stærkere uden forstærkning! Og endnu bruger kirkesangerne heldigvis ikke mikrofon - og det var en nydelse at høre den lokale kirkesanger, Jens Borrits, fylde kirkerummet med det, som man i litteraturen vel vil kalde en malmfuld røst. Den menneskelige stemme i naturlig gengivelse er jo det smukkeste og mest rørende musikinstrument, som findes.
Det var i øvrigt en hyggelig gudstjeneste med en prisværdig kort prædiken og efterfølgende stående kirkekaffe i våbenhuset. Men jeg må indrømme, at jeg synes, at det er en skam, at man har skiftet mange af de gode, gamle danske salmer ud med nye. Det er lidt svært med nye tekster og nye melodier - og jeg synes ærlig talt, det ville klæde folkekirken at holde bedre fast i rødderne.
I den forbindelse håber jeg, at det var ren tankeløshed, der gjorde, at gudstjenesten blev indledt med Cat Stevens i øvrigt smukke sang "Morning has Broken". Denne Stevens kalder sig i dag Yusuf Islam og er erklæret muhammedaner. Hvis først det kommer dertil, at vi skal høre islamitiske sange i den danske folkekirke, så mener jeg, at kirken lige så godt kan lukke og slukke. For her stopper altså det glade budskab! Der må altså være grænser for en kirkes åbenhed - det ligger i sagens natur, og islam er jo i sig selv et fantastisk godt eksempel på religiøs sensibilitet!

Ha' det
Jesper

2 kommentarer:

Jesper Hansen sagde ...

Hej Christian
For mig gør det ikke den store forskel, hvornår sangen er skrevet. Cat Stevens står i dag for nogle synspunkter, som jeg finder uforenelige med den danske folkekirke.
Men der skal jo også være plads til meningsforskelle - ellers var det jo ikke en folkekirke - så jeg køber din forklaring.

mvh Jesper

Jesper

Jesper Hansen sagde ...

Touche!
Noget helt andet er, at jeg leder efter historien om melodien til Ølandssangen. Så vidt jeg ved, hedder den gudenå-valsen, men det er stort set også det eneste, jeg ved. Kan du bidrage med noget til den research?
Og tak for en god kamp!

Jesper