Explozione gigante

Da jeg stod op i dag, blev jeg mødt af en voldsom værthushørm i køkkenet og bryggerset.
Det kunne der for så vidt ikke have været noget mærkeligt i, hvis altså det ikke lige var fordi, jeg vidste, at vi ikke har rørt spiritus her i huset i flere dage.
Et hastigt kig i vinkælderen, der i al enkelhed kun er afskærmet fra bryggerset med et forhæng, afslørede kalamiteten. På gulvet lå en afskudt prop - og gulvet klistrede i øvrigt voldsomt. Proppen kom fra en flaske Moscato D'Asti, som åbenbart havde givet efter for det indre tryk i nattens løb.
Moscato D'Asti er en sød, men glimrende alkoholsvag, mousserende vin, der afkølet er velegnet til frugt og desserter. I folkemunde også kendt under det mere nedsættende udtryk Spumante. I modsætning til normale mousserende vine er proppen ikke sikret med ståltråd - og det er åbenbart en svaghed. I hvert fald har jeg aldrig før oplevet, at en flaske vin sådan har proppet sig op - helt af sig selv.
Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk, men når det er vin, så er det jo en helt anden sag, så jeg ærgrer mig da lidt. Flasken var en gave, og den havde været en passende ledsager, når vi om føje tid skulle have premiere på en forhåbentlig givtig jordbærhøst af egen avl.
Men omvendt kan man jo så glæde sig over, at der er saft og kraft i italiensk vin. Ustyrlig som en italiensk togproducent, som de nok ville sige hos DSB...

Skål og godmorgen
Jesper