Røget renhjerte

Torsdag spiste jeg frokost sammen med kollegerne i Tromsø. En fin lille afskeds-sammenkomst som foregik på "Emmas Under" - et af Tromsøs gastronomiske fyrtårne.
Her - som så mange andre steder - er tidens dogme lokale råvarer, som på godt pædagogisk norsk hedder "kortreist mat".
Som hovedret faldt jeg for en lokal specialitet, som jeg faktisk har prøvet en gang før for en halv snes år siden: Røget rensdyrhjerte, her garneret med en fin salat med en tynd, sød flødedressing og rødbeder.
Det smagte fint - og min eneste anke var sådan set tjeneren, som i mangel af fornuftig arbejde vimsede omkring bordet hele tiden og partout skulle fortælle os, hvad det var, vi spiste. Jamen Herregud - det kunne man da se på tallerkenen. Sværere er det da ikke. Forresten er der en pudsig tendens til på moderne high-end restauranter, at tjenerne skal være klædt som kokke med langt forklæde og kokkeskjorte. Det bliver man imidlertid ikke kok af, og hun måtte gå den tunge gang til køkkenet for at få svar på et spidsfindigt spørgsmål om den chokoladekage, som vi nød til dessert. Hehe...
Jeg har som sagt fået røget rensdyrhjerte før. Det var dengang i 2000, hvor jeg var med en samisk familie på "reinsamling". Det har jeg fortalt lidt om tidligere her på bloggen, men jeg har i mellemtiden fundet nogle billeder fra turen, som også fortæller lidt om røgeprocessen.
Samerne er jo oprindeligt et nomadefolk, som bor i telte. Teltet minder om en tipi, men det hedder altså en lavvu på samisk - og det er bestemt dårlig stil at kalde det for en tipi.
Midt i lavvuen er der et ildsted til madlavning, og røgen siver ud gennem en åbning i toppen. Det udnytter man til at anbringe for eksempel et rensdyrhjerte i røgåbningen - og så går hele røgeprocessen helt af sig selv. Samlet omkring ildstedet ser vi min værtsfamilie fra 2000 - pudsigt nok hed de Hansen til efternavn. Lokaliteten er et sted på Hinnøya - Norges største ø, som ligger klemt inde mellem Lofoten og fastlandsnorge.
Det sidste billede har jeg mest medtaget for kurøsitetens skyld, men her ser vi bloggerens sovepose og så den riffel, som spillede en væsentlig rolle i historien, som jeg fortalte i januar.


Ha' det
Jesper