Der findes gæster, som man egentlig helst er fri for. Den amerikanske præsident er en af dem.
Jeg har i dag spildt flere timer i Tromsø lufthavn - bare fordi Obama skulle have en medalje i Oslo.
Jeg skulle med et fly 6.45 fra Tromsø til Oslo og stod op allerede ved halvfem-tiden for at nå i lufthavnen i tide. Men det var skønne spildte kræfter, for da flyet skulle afsted, måtte vi ikke lette, fordi Air Force One med den amerikanske præsident skulle lande i Gardemoen. Og der sad vi så til klokken var 8.10. Flere passagerer bad endog om at blive sat af igen, for det var rent spild af tid, men det kunne ikke lade sig gøre - flyvningen var jo begyndt, og vi var deiced, og så videre...
Se, nu kan jeg jo godt forstå, at man skal passe på sådan en herre, men hvad jeg ikke forstår, er, hvad Air Force One gør i en civil lufthavn. Som navnet siger, er det jo et militærfly - og så kunne præsidenten lige så godt have landet på den militære flyveplads Rygge i nærheden af Oslo. For præsidenten, som har gjort alt for at slippe for at besøge Norge, havde det næppe gjort den store forskel - og for alle os andre havde det været meget nemmere.
Selve Obamas besøg koster i direkte omkostninger de norske skatteydere 120 millioner kroner, men hertil bør lægges alle de omkostninger, som følger med, når flyselskaberne ikke kan holde deres tidstabeller. Og det er ikke småpenge, for i luftfart hænger alting sammen internationalt. Der var blandt andet et par passagerer, som ikke nåede en forbindelse til Singapore i dag. Gad vide hvad det tænker om sådan en primadonna!
Som skatteyder bliver jeg simpelthen så forarget sådan et svineri med ressourcer. Og i næste uge er det så stakkels lille Danmark, som det går ud over.
Jeg ser Obama foran spejlet, hver gang det lykkes for ham at få et forsinket et fly: Yes, I can, griner han triumferende, mens resten af verden er samlet for få blandt andre amerikanerne til at spare lidt på de fossile brændstoffer.
Jeg synes, at verdenssamfundet bør gøre det klart for den amerikanske præsident, at lidt mere ydmyghed over for værterne er normalt gældende europæisk høflighed. Men nu har almindelig dannelse jo aldrig været et typisk amerikansk karaktertræk, så det vil nok være spildte Guds ord på Balle-Lars.
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
4 timer siden
1 kommentar:
Send en kommentar