Det er altså lidt morsomt, at jeg her - i min første rigtigt danske juleferie siden 1992 - skal opleve rigtigt vintervejr.
Det er dejligt - og det er fantastisk inspirerende. Selv om trætheden stadig sidder i kroppen, kunne jeg lørdag ikke lade være med at køre en lang tur i omegnen med kamaraet og fange lidt af vinterstemningen - sådan en rigtig frostklar dag, hvor temperaturen lå i omegnen af de otte graders frost. Det er faktisk lavere end i Tromsø og er vel meget tæt på den normale temperatur i julen i Nuuk.
Men fordi vi er så meget længere mod syd, er der meget mere lys - og rent fotografisk var det en herlig oplevelse for en gangs skyld ikke at skulle slås med belysningen - ja, nogle af billederne nærmede sig faktisk det overbelyste. Dem har jeg sorteret fra, og her kan jeg så præsentere fire dejlige vinterstemninger fra et frossent Øland.
Dina snakker i øvrigt om at finde skiene frem, hvis vejret holder søndag. Det lyder som en god ide, og jeg skal nok bringe billeder af begivenheden, hvis det kommer så vidt. Selv må jeg indrømme, at jeg ikke føler så meget for ski, så jeg tror, at det bliver til noget. Ski er en god ting, når man skal frem, og der ikke er andre muligheder - og jeg har da også et par fine turski. Men jeg tror nu, at jeg vil nøjes med en gåtur med kameraet. God søndag og fjerde advent til alle.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
14 timer siden
1 kommentar:
Herlige og flotte vinterfotos.
VH
Per
Send en kommentar