Egentlig er det vel ved at være lidt for sent at bage til jul, men søndag skulle det altså være. Normalt plejer vi at bage en tre til fire forskellige slags småkager, men set i lyset af, at det nærmest er lidt af en ritualhandling, blev vi enige om kun at lave vanillekranse i år. Det er forresten også den type småkage, som vi bedst kan lide.
Opskriften er sådan set enkel: To vanillestænger, et æg, 250 gram sukker, 500 gram mel, 400 gram smør, en håndfuld finthakkede mandler og lidt hjortetaksalt. Start med at blende vanillestængerne og ægget og bland derefter dette sammen med de øvrige ingredienser. Ælt det til en fast dej - brug eventuelt lidt mere mel. Lad dejen sætte sig en halv times tid, hvorefter hele baduljen rulles ud i en lillefinger tyk pølse. Skær denne i otte centimeter lange stykker og form dem til kranse.
Den sidste del af operationen er et kæmpearbejde, og vi havde derfor lånt en gammel kødhakker med en stjerneplade af naboen, som det ses på billedet. Det er en stor hjælp. Vanillekransene bages i ovnen ved 225 grader i syv minutter.
Og så er der sådan set kun tilbage at sige velbekomme.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
14 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar