Baks

Anden juledag bød på dejligt vejr lige omkring frysepunktet, så da vore indesneede gæster var kørt efter snestormen fredag, skulle vi da lige en tur ned til dæmningen lørdag ved middagstid.
Egentlig var vejen slet ikke egnet til kørsel med en almindelig dansk familiebil med sommerdæk, men da først jeg havde sat hjulene i sporet, var der sådan set ikke andet for at gøre end at fortsætte.
Heldigvis gik det godt, og jeg fik lidt billeder blandt andet af de første isskruninger. Det er jo sådan, at når det blæser voldsomt bliver isen i fjorden presset ind mod kysten, og det får den til at arbejde sig op.
Slædefolkene i Nordøstgrønland slås med isskruninger, som er noget større end de her diminutive Limfjords-skruninger. Sirius-folkene kalder det baks, og det kan være noget af en udfordring at få hunde og slæder over. Et øjebliks uheld og bundbrædderne i slæden - og dermed slædeturen - er ødelagt, hvilket blandt andet skete for et af slædeholdene dette efterår, som man kan læse på Frederik Nikolaj Nexøe-Larsens blog. Han er i øjeblikket tjenstgørende ved Sirius-patruljen.
På grund af isen i Ulvedybet og fjorden var der næsten ingen fugle at se ved dæmningen. Men jeg havde alligevel heldet med mig, da der kom en flok grågæs forbi i luften. Grågåsen er en af de fugle, som har det godt i Danmark. Ynglebestanden er næste blevet fordoblet de seneste år. Den var tidligere sjælden i Jylland, men findes nu en del steder. En grågås kan forresten blive op til 23 år, og gennemsnittet er 15 år. Det er faktisk en betydelig alder for en fugl.


Ha' det
Jesper