Slentre ned ad Nørremarksvej

Det helt igennem fantastiske vintervejr på Øland fortsætter. Jeg har simpelthen aldrig oplevet noget lignende i mine efterhånden flere end 50 år - og lyset er simpelthen så eventyrligt klart, at jeg ikke kan lade være med at fotografere.
Jeg ved ikke, hvad det er, der er med lyset. Måske er forklaringen den helt enkle, at jeg i det forløbne år har fået det ene øje opereret for grå stær - og det er det, som begejstrer mig.
Men jeg vil hellere tro, at vi har et særligt lys her på Øland, som netop gør sig gældende under de nuværende meteorologiske forhold. Da jeg kørte til Brovst for at handle i formiddags, var det som at bevæge sig i en hvid eventyrverden, hvor tætte tågebanker skiftede med superklart solskin. Og hele tiden de store, flade vidder - dybt fascinerende og noget helt andet end de klaustrofobiske og snærende fjelde, som jeg har levet op ad de seneste mange år.
Jeg begynder at forstå, hvorfor jeg sommetider oplever nordmænd som lidt underlige. Det må man nødvendigvis blive, når man ikke har andet udsyn end en dum fjeldvæg at kigge på hele året. Her på Øland er det anderledes - her er der udsyn, og man kan trække vejret frit. Oven i købet som frie mennesker i et frit land uden snærende bånd -selv om friheden også i Danmark har trange kår i disse år, hvor høj levealder tilsyneladende er det politiske succeskriterium på hjemmebanen.
Efter frokosten gik jeg en tur ned ad vejen - Nørremarksvej, hvor jeg bor og videre ned mod Gjøl-dæmningen for at samle kræfter til indtagelsen af nytårsmiddagen - jeg tør godt love, at det bliver med masser af kalorier, kolestorol og dionysisk nydelse, en sand hyldest til livsnydelsen og smagsæstetikken. Og selvfølgelig en stor, skammelig cigar på toppen.
Det er vel overflødigt at tilføje, at jeg ikke har nogen nytårsforsætter!
Med disse ord vil jeg ønske alle bloggens læsere et rigtig godt nytår - nyd det, mens I kan og giv tørvetrillerne fingeren!

Ha' det
Jesper