Tequila Sunrise

For et par uger siden havde Brugsen i Brovst tilfældigvis tilbud på Grenadine.
Jeg har aldrig nogen sinde ejet en flaske Grenadine - og jeg synes i øvrigt, at det var noget nær en menneskealder siden, jeg sidst havde set Grenadine, så det skulle selvfølgelig prøves.
Har man sagt Grenadine, siger man også Tequila Sunrise - og dermed er vi tilbage i firserne. I den kolde krigs afsluttende krampetrækninger, hvor en defaistisk og dekadent ungdom spejlede sig i cafeernes narcisistiske neonlys, mens man ventede på bomben og det store brag.
Drinken var umådelig populær i disse tider. Jeg husker blandt andet, at der i midtfirserne åbnede et mexicansk inspireret værtshus, som hed Sunrise, i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
For mit eget vedkommende tror jeg egentlig også, når vi ser bort fra lidt ungdommelige eksperimenter med rom og cola, at det var mit første møde med longdrinks-verdenen - en genre som jeg senere har fået et betydeligt større kendskab til. Men dengang var det mest øl og bitter, som røg i halsen - og der må vi jo så sige, at Tequila Sunrise er en ganske anderledes sag.
Det er sådan set nemt at lave en Sunrise. Jeg laver den med en del tequila og tre dele appelsinjuice, et par isterninger samt en del Grenadine. Kunsten består i til sidst at hælde grenadinen over en ske ned langs glasvæggen, så den lægger sig i bunden af glasset og laver den farvestrålende lagdeling, som giver associationer til solopgangens smukke farver.
Grenadine er en alkoholfri frugtsirup - det vil sige indkogt frugtsaft - lavet af granatæbler - deraf navnet og med en stærk rød farve.
Tequila er jo som bekendt mexicansk brændevin lavet på agave. I Danmark kender vi kun enkelte industrielt fremstillede mærker, men i Mexico er det en hel videnskab, hvor der findes flere end 500 mærker - ofte lagret som cognac i adskillige år og beregnet på at nydes på samme måde. Der er tre kategorier, blanco (hvid, farveløs, klar), reposado (lagret mindst to måneder - gylden) og añejo (lagret mindst et år - gylden). Ligesom cognac kun er cognac, når det er produceret i området ved byen Cognac, er det kun tequila produceret i området rundt byen Tequila, som må bære navnet.
Det er en velkendt myte, at der i rigtig tequila er en orm i flasken, men det gælder kun for produktvarianten Mezcal. Til gengæld har agaveplanterne en snylterlarve, som mexicanerne nyder friturestegt i tortillas. Den friturestegte larve skal da angiveligt minde lidt om flæskesvær.
Hvis man ikke drikker tequila som Sunrise, nydes den almindeligvis med lidt salt og en limefrugt, som man bider i.

Skål og velbekomme
Jesper