torsdag den 3. december 2009

Elleve

Da jeg gik i skole, var elleve noget nær en topkarakter, som blev uddelt for "den udmærkede og selvstændige præstation". Men Elleve er sjovt nok også titlen på elvte bog i Arne Dahls 10 binds serie om A-gruppen - Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter.
Og lad det være sagt med det samme: Den er ikke til en topkarakter. Bogen lever slet ikke op til de foregående binds isnende spænding og sublime beskrivelser af ondskabens yderste grænser. Det er vel nærmest en lille humoresque og et litterært aflad fra litteraturkritikeren Jan Arnald, som er Arne Dahls virkelige navn.
De ti medlemmer af A-gruppen samles i en weekend på et gammelt slot og skal skiftes til at fortælle historier for hinanden.
Arne Dahl henviser flere gange til Boccaccios erotiske skæmteroman Decameron, og Elleve er da også en parafrase over dette litterære mesterværk - altså bortset fra at Elleve hverken er særlig erotisk eller særlig underholdende. Den er sine steder ulidelig i sin selvhøjtidelige patos og pseudo-intellektualisme og er derfor trods sine godt 300 sider ganske hurtigt læst. For jeg må indrømme, at det blev en hurtig læsning i min søgen efter spænding, som jeg aldrig fandt.
Bogen er markedsført som kronen på Arne Dahls kæmpepræstation med de foregående 10 bind, og det hedder videre i markedsføringsmaterialet, at bogen beskriver et intensivt døgn, som efterhånden kommer til at minde mere og mere om Agatha Christies Ti små negerdrenge.
Så godt går det desværre ikke - det bliver kun lige til antydningen af elementær spænding. Men aldrig rigtigt vedkommende og intenst, som vi ellers ved, at Arne Dahl kan det.
Nu kommer vi jo nok ikke uden om, at Elleve alligevel må være et must for alle, som har læst serien om A-gruppen med stor fornøjelse, men vent med at købe den, til den kommer på udsalg. På internettet er prisen allerede faldet med en tredjedel siden udgivelsen for to måneder siden.
På tørfiskeskalaen scorer Elleve tre ud af seks mulige - og at den trods alt får så god en karakter er da mest for gammelt venskabs skyld.

Jesper

Ingen kommentarer: