Kantareltid

Så er årets første kantareller i hus takket være Elin, der jo kender egnen her som sin egen bukselomme.
Det fejrede vi lørdag aften med et stykke rigtig luksussmørrebrød med kantarelstuvning - et helt måltid i sig selv og rigtig herremad efter undertegnedes beskedne opfattelse.
Denne fantastiske svamp er i særklasse: sprød, gylden og velsmagende ud over alle grænser.
Sådan gør du: Rist en håndfuld kantareller ganske hårdt i lidt smør, tilsæt en deciliter fløde og en deciliter tør hvidvin og reducer til en tykflydende sauce og så lige et drys hvid peber på. Mere enkelt kan det næsten ikke laves. Serveres på en skive franskbrød. Og så kan man jo for al lirens skyld gøre, som jeg her har gjort: pynte med generøse mængder frisk pluksalat og nogle friske blåbær.
Det er uden for diskussion, at søndag eftermiddag skal tilbringes i skoven på jagt efter flere kantareller - selv om vejret er noget tvivlsomt. Nu er svampesæsonen i gang - og så kan man jo passende dvæle lidt ved Poetens (Poul Sørensens) gode gamle husråd fra digtsamlingen Barske Børnerim (1952):

Plukker i Skoven du ukjendte Svampe
saa laad først Lillebror smage derpaa.
Dersom han dør under Skrigen og Krampe,
saa bør du selv lade Svampene staa.

Og hvis ingenting sker med den Lille?
- Tja, saa gik den Portion Svampe til Spilde!

Ha' det
Jesper

Hvalbøffer og sælskinke

Fredag aften havde Dina inviteret den grønlandske forening og naboerne til grønlandsk aften.
Jeg fornærmer næppe nogen ved at sige, at fremmødet var beskedent sådan rent kvantitativt, men til gengæld af høj kvalitet. Det blev en rigtig hyggelig aften, og klokken var da halvfire, inden vi kom i seng.
Aftenens kulinariske tema var nogle af de råvarer, som vi kender fra det traditionelle grønlandske køkken kombineret med alt godt fra vores lille nordnorske have.
Så garnituren bestod af pillede, nye kartofler, almindelig kartoffelsalat samt hjemmedyrket salat med egne tomater. Hertil serverede Dina sælskinke, der er et traditionelt produkt fra Tromsø og skalrejer. Desuden grillede jeg hvalbøffer og på grund af mine sarte smagsløg også lidt pølser og grisekød. Til dessert bød Dina på rabarberkage med makroner og flødeskum. Endelig kunne vi byde på friskplukkede, uendeligt søde, nordnorske jordbær som chips til de efterfølgende sjusser.
Egentlig var aftenen tænkt som en grillaften, men de seneste dage har en kold klam tåge hvilet over den straumsbuktaske idyl, så vi fortrak til de indendørs gemakker. Men iført stor uldtrøje kunne jeg så stå udenfor og tilberede grillkødet, mens tøserne sad inde i varmen og hyggede sig. Og det var jo en passende undskyldning for at nippe lidt til flasken med Dr. Nielsen. Men det er jo heller ik' så ring'.

Ha' det
Jesper

Odderen er løs

Jeg har tidligere her på siden berettet om den odderfamilie, som holder til i den lille elv, der danner skellet ind til naboen mod nord. Men det har knebet lidt med dokumentationen, der mest har bestået i uskarpe billeder og spor i sneen.
Men nu er det helt sikkert. Vi spottede en odder i fjorden her i aften lidt over otte. Jeg greb kameraet og tog et par billeder af det svømmende kreatur, selv om jeg sådan set har masser af dem i forvejen. Men heldet var med mig. Jeg var på vej ned mod fjorden i en retning nord for bådehuset. Og odderen var på vej mod en position på strandbredden syd for bådehuset. På den måde kunne jeg snige mig uset ned til stranden og der forevige odderen midt i sit måltid, der består af en eller anden slags fladfisk - temmelig stor i øvrigt. Hvem ved, måske en rødspætte eller en pighvar?
Det blev til et par temmelig flotte billeder, som jeg hermed deler med alverden. Og så bekræfter det i øvrigt en fornemmelse, jeg længe har haft om, at det må være muligt at fange fladfisk lige ud for huset. Normalt er det torsk og sej, vi fanger, men nu hvor det er bevist, skal jeg prøve med nogle andre teknikker. Måske det kommer så vidt, at jeg vil til at sætte bundgarn - selv om man vistnok både skal have licens og betale fisketrygdafgift for den slags, her i det betonkommunistiske velfærdsnorge.
Under alle omstændigheder; takket være billederne er humøret højt i aften.

Ha' det
Jesper

To runde fødselsdage i Brovst

For ti år siden var jeg til en stor fest i Nuuk, hvor vi fejrede en dobbelt 30 års dag og - skulle det vise sig - et bryllup. Det var hos Jette og Lars, og som det ses på billedet har de formeret sig dygtigt med to søde tøser, Camilla og Line samt et par tæppepissere.
De bor nu i Brovst og i lørdags havde de så inviteret til dobbelt 40 års dag. Egentlig skulle det have været en havefest, men på grund af ustadigt august-vejr var festen forlagt til Arentsminde cafeteria. Og det var jo en helt enestående chance til at se det cafeteria, som man har kørt forbi så mange gange.
Det blev selvfølgelig et brag af en fest - i ualmindelig godt vejr. Og det var en god anledning til at snakke Grønland. Ikke mindst fordi en af deltagerne - Jens - har jeg ikke set i en del år. Jens Olesen er en glad dreng - ligesom mig - og vi er helt sikker på, at SAS-personalet stadig kan huske dengang, vi drak en Boeing 767 tør for Baileys mellem Grønland og Danmark. En god times flyvning fra København kom stevardesserne hen til os med fem små flasker Baileys og meddelte, at vi ligeså godt kunne få dem, for det var de sidste, de havde ombord. Det var dengang man stadig kunne tage forsvarligt fra - så vidt jeg husker var det i 97 eller 98. Det var i øvrigt første gang, Jens rejste ned til Danmark. For mit vedkommende er det ind til videre blevet til 55 ture - men det er en helt anden snak.
Tak til Lars og Jette for en god fest.

Ha' det
Jesper

Beachparty med rensdyrsteg

I den forløbne uge har jeg været til møde i Luleå i Arktisk Råds arbejdsgruppe for katastrofeberedskab. Et givende møde med mange spændende mennesker med en operationel indstilling til tilværelsen.
Onsdag aften skulle vi til den officielle diner, som altid hører med til den slags møder. Det blev et rigtigt beachparty i den lyse nordsvenske sensommerhimmel. På ægte nordskandinavisk vis startede man med vorspiel - f.eks. i saunaen og hottoppen. De mest seje var også ude at bade i den 15 grader varme Østersø. Enkelte af os nøjedes med at sidde på verandaen og nyde et par øl - men jeg havde paparazzi-gearet med, så jeg kunne tjekke stemningen i hottoppen. Det ser ud som om, at de har det sjovt, mens de bliver kogt som en flok suppehøns.
Selve spisningen foregik i en stor lavvu - en samisk tipee, hvor der blev stegt rensdyr på et bål i midten. Her var højt til loftet og plads til masser af sjov og ballade samt de nødvendige taler.
Rensdyrsteg er altid godt, men når man er inuit, så er det allerbedste, hvis man kan få knoglerne og spise marven.
En af deltagerne fra den canadiske delegation havde været på Systembolaget og der købt en kasse med fem liter Carlsberg. Hvad han lige overså i farten var, at det var en fustage til et fadølsanlæg, han havde købt. Men med hjælp fra den canadiske Coast Guard og en boremaskine kom der alligevel hul på kokusnødden. Få brøkdeles sekund efter at billedet var taget, stod der en voldsom stråle ud af fustagen.
Og så var der ellers øl til alle. I mangel af glas måtte man tage den frisk fra fad...
Torsdag middag kunne mødet så slutte med det obligatorisk gruppebillede. Taget i betragtning at der ikke er blevet sovet så meget den foregående nat ser de da egentlig meget friske ud.
Jeg er nu i Danmark og på vej til Brovst, hvor vi skal til fest i weekenden. Så må vi se om der kommer nogle billeder ud af det... God weekend.

Ha' det

Jesper

Surströmning og smuglerjagt

Jeg er i Luleå i øjeblikket til et møde i EPPR - Arktisk Råds arbejdsgruppe for forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer - lige fra skibsforlis til atomuheld.
Vært er den svenske Kystbevakningen, som har sammensat et alsidigt program, hvor vi både får lov til at prøve noget af deres isenkram og samtidig får smagt på interessante sider af det svenske køkken. Min internetforbindelse er ikke så god, så historien kommer i form af billedtekster.



















Tirsdag var der premiere på årets surströmning, som er gæret sild. I modsætning til den almindelige danske antagelse er det ikke uspiseligt, men smagen er da unægtelig lidt særpræget - sådan ala ammoniak eller lignende. Men garneret med nye kartofler og rødløg bliver den dæmpet lidt.















Til surströmningen serveredes der lättøl, hvilket gav míg anledning til at konstatere, at jeg snart ikke vidste, hvad der smagte værst - selvfølgelig med et smil på læben! Man skal jo ikke fornærme værterne.

















Så er vi klar til at tage på smuglerjagt i Østersøen.

















Kystvagtens hurtigste speedbåde går 55 knob. Så hurtigt sejlede vi ikke, men vi var da over 44 knob - se det indsatte billede. Det svarer til 80 km/t, og det er hurtigt på søen.

Det blev sandelig også til en tur i en hoovercraft. Det har jeg aldrig prøvet før, men det var ganske behageligt, og slet ikke så støjende som jeg havde forventet. Fart cirka 35 knob tværs over et skær - uden at mærke det. Fantastisk.














Udsigten over Østersø-skærgården fra hotellet, Bemærk, hvordan kystvagt-kaptajnen skødesløst har smidt sin hoovercraft foran kroen.

Mere følger
Ha' det

Jesper

Du gamle måne

I Ludvig Brandstrups gamle schlager om den gamle måne lyder refrainnets to første linjer: "Du gamle måne, der var ingen, der så det..."
Men sådan som vejret har artet sig de seneste dage kunne man fristes til en lille omskrivning: "Du gamle måne, der var ingen, der så dig..."
Netop i går aftes her kort før midnat var der ellers måneformørkelse. Den havde vi ingen jordisk chance for at se. Kilometertykke, tunge, våde regnskyer tog al udsigten, selv om jeg i modsætning til jeg'et i den gamle sang var ganske ædru og klar ved kameraet for at få et billede af en rødbederød delvis formørket måne.
Men dengang ej, som Tordenskjold sagde. Til gengæld kan jeg vise månen i en næsten fuld pragt, sådan som den stråler over Straumsfjorden her søndag aften.

Godnat og sov godt
Jesper

Dogfight

Det har altid været ungdommens privilegium at lave rav i gaden. Det så vi tydeligt lørdag eftermiddag, hvor denne knapt udvoksede svartbag lige skulle prøve at udfordre kvarterets sølvmåger.
Det kom der en drabelig dogfight ud af. En masse skrål og skrig, men også en imponerende flyveopvisning, som klart demonstrerede, at den unge svartbag har fulgt godt med i både teoritimerne og den praktiske undervisning.
Den slap ærefuldt fra sin provokation og var aldrig rigtig i knibe. Ikke bare i kraft af sin suveræne størrelse vil denne unge fyr helt sikkert blive en rigtig ballademager, som vi kommer til at høre meget mere til her i kvarteret.
Weekenden er ved at være ovre. Her søndag aften har vi fået lidt sol, men ellers har det ikke rigtig været noget, der er værd at skrive om. I morgen går turen til Luleå - og på fredag fortsætter jeg til Danmark, hvor vi lørdag skal fejre Jette og Lars 40 års fødselsdage i Brovst.

Ha' det
Jesper

Martha

Erik Ballings maritime komedie Martha er en af de film, som jeg aldrig bliver træt af at se. Så da lørdagen er gået med regn og blæst, tog jeg den lige en gang til.
I filmen møder vi Ballings sædvanlige stab af det, som i pressemeddelelserne og filmenes salgsmateriale omtales som folkekære skuespillere. Ove Sprogøe, Poul Bundgaard, Morten Grundvald, Paul Hagen og ikke mindst stjernen over dem alle - tidernes vel nok største danske filmskuespiller, Karl Stegger - for en gangs skyld i en egentlig hovedrolle som kaptajn Peter Nielsen. Af hensyn til de leksigale skal jeg lige nævne, at Karl Stegger er noteret for medvirken i 158 film. Nærmeste konkurrent er Ove Spogøe med sølle 157 film.
Her i Norge ser vi filmen med stor fornøjelse, fordi den er en hyldest til dansk afslappethed og ikke mindst det danske store kolde bord, og fordi filmen samtidig med stor virtousitet spidder norsk hykleri, selvglæde og skryteri.
Martha er indspillet i 1967 og er den dag i dag interessant, fordi mange af karaktererne føres videre i Ballings senere produktion. Poul Bundgaard i rollen som 2. maskinmester Alf spiller nøjagtig den samme karakter som Kjeld i Olsenbanden-filmene. Ove Sprogøe lægger også grunden til de senere roller som den intelligente gentlemanstyv uden snavs på fingrene, som vi ser i både Huset på Christianshavn og naturligvis Olsenbanden.
Et lille kuriosum er en scene, hvor blandt andet Poul Bundgaard synger Stuckenbergs "To som elsker hinanden". Netop denne sang optrådte han også med i sin allersidste spillefilm Olsenbandens sidste stik fra 1998. Den var ganske vist ikke instrueret af Balling, men han havde som bekendt en stor finger med i manuskriptet.
Martha har i øvrigt opnået status som en rigtig kultfilm i både Danmark og Sverige - og sælger stadig godt på videomarkedet. I den danske marine er filmen simpelthen et "must see", og jeg har da i Grønland mødt adskillige marinesoldater, som kan filmens replikker udenad. Så mange gange har jeg endnu ikke set Martha, men Dina mener nu, at jeg er godt på vej. Dagens gensyn var så vidt jeg husker tredje gang i år.

Ha' det
Jesper

Pluksalat

Først sent på sommeren - i slutningen af juni - blev jeg opmærksom på, at man kan dyrke salat i Nordnorge.
Men jeg fik da sået noget, og ved hjælp af drivbænken har det nu nået en størrelse, så det også kan bruges til andet end en smagsprøve. Vi vælter os jo i nye kartofler, og de seneste dage har vi faktisk fået kogt flere, end vi kan spise.
Så salatpremieren blev denne skål kartoffelsalat - ikke den sædvanlige med mayonnaise, men en rigtig grøn sommersalat. Opskriften er enkel. Nye kolde kartofler i tern, et finthakket rødløg og så selvfølgelig masser af frisk pluksalat - altsammen vendt i en almindelig olie-eddikedressing.
Behøver jeg at sige, at det smagte pragtfuldt? Salaten er simpelthen så sprød, saftig og frisk, at vi teoretisk set godt kunne have sprunget hvidvinen over. Men nu var det jo fredag, så salaten og kyllingen fik følgeskab af en nyhed fra Vinmonopolet - en herlig tør traminer fra Moldavien. Så har man også prøvet det. Velbekomme.

Ha' det
Jesper