Familiebesøg

Torsdag til mandag havde jeg besøg af min far og min søster, Birgitte (aka Striv). Det blev til et par hyggelige dage, hvor vi fik set os om på Kvaløy.
Allerede på turen fra lufthavnen så vi de første rensdyr, så de fine gæster fik fuld valuta fra første dag. Vi så i øvrigt masser af rensdyr de følgende dage, så det var bare en lille smagsprøve torsdag aften.
Fredag kørte vi en lang rundtur til Sommerøy. Det er lidt af en klassiker for alle besøgende hos os i Straumsbukta. Turen er en god tur uanset vejrforholdene, så det siger sig selv, at vi ofte bruger den til vores gæster. Rundturen byder på lidt af hvert - både kystlandskaber og indland. Højdepunktet er selvfølgelig et besøg på den lokale kro på Sommerøy, Havfrua, hvor vi fik en kop kaffe og norske vafler med brunost.
Lørdag var det planen, at vi skulle have gjort Tromsø. Birgitte havde fyldt kreditkortet og planlagt en gang powershopping, men dårligt vejr gjorde, at vi opgav dette. Heller ikke en tur med svævebanen til Fløya fik vi. Vi trøstede os med at indtage dagens frokost på pizzariaet på Kvaløysletta. Men vel tilbage til Straumsbukta var vejret faktisk godt, og far og jeg gik en tur op til skoven. Om aftenen gik vi hen til Straumsgården - museumsgården, der er vores nabo.
Søndag blev det til en tur til Grøtfjord. I godt vejr er det en stor oplevelse at se sandstranden fyldt med mennesker, når man tænker på, at vi faktisk er 700 km nord for polarcirklen. Se f.eks. dette billede fra sidste år. Turen til Grøtfjord går også ad rigtige bjergveje og er meget betagende. Og som altid gjorde vi et stop ved Storvatnet i 200 meters højde.
Om aftenen grillede vi i haven. Pølser og entrecote med mousserende rødvin. Og som prikken over i'et hoppede vores odder i vandet og gav en lille opvisning, mens vi spiste. Et solidt punktum på en hyggelig weekend.

Ha' det
Jesper

Midnatssol

Med til sommeren her små 700 km nord for polarcirkelen hører selvfølgelig også midnatssol. Det er altså ikke alene lyst døgnet rundt - solen skinner også, når det er godt vejr. Omkring midnat godtnok i en lav vinkel, som giver rødt lys og lange skygger. Og på grund af fjeldene ser vi her i Straumsbukta for eksempel ikke selve solen ved midnatstid, men vi kan se, at solen skinner på fjeldene på den anden side af fjorden.
Midnatssolen opfordrer til, at man bytter om på nat og dag - og det er i hvert fald, hvad vi har gjort her i weekenden. Natten til lørdag tog vi ud at fiske ved to-tiden, og klokken fem, da tidevandet var vendt, kørte jeg på tanken for at vaske bil. Fisketuren gav i øvrigt en fin torsk, som blev konsumeret lørdag aften, men det er en hel anden snak.
Lørdag aften tog vi på fotosafari til Sommerøy og her er nogle af billederne. Desværre fik jeg ikke et billede af en odder, som sad og solede sig i strandkanten lige uden for Buktelia, men den var et tegn på, at det skulle blive en begivenhedsrig nat.
Når man kører til Sommerøy fra Straumsbukta, kommer man blandt andet igennem den lille by Brensholm, som har en ganske flot lille kirke, sådan som den her ligger badet i midnatssolen.
En af karakterplanterne her i Troms er primulaen, der blomstrer tidligt på sommeren. Den står overalt i sin lysegule naturform, men på billedet her kan den skarpsynede iagttager se, at der har forvildet sig en enkelt lilla primula eller aurikel ind i denne grøftekant. Det er sikkert en ulydig havemand, der har hældt sit haveaffald af i grøften i stedet for at betale den kommunale renovation for bortskaffelsen.
Her tidligt på sommeren står græsmarkerne friske og grønne, inden høet skal slåes ved sct. Hans-tid. Det er simpelthen uimodståeligt lækkert, hvis man hedder Rudolf og er rensdyr. Bønderne gør, hvad de kan for at holde rensdyrene ude af markerne, men det er næsten umuligt, da de faktisk kan springe over hegnene, hvis de har lyst. Rensdyret er ellers et lidt klodset dyr at se på, men imponerende adræt. I Hammerfest hegnede de hele byen ind for flere millioner kroner for at undgå rensdyr i haverne, men det var rensdyrene ret ligeglad med, så nu må kommunen deroppe se i øjnene, at pengene er spildt.
En af de gode ting ved at være oppe om natten eller morgenen er jo, at dyrene er meget aktive på denne tid. Uden for Brensholm er der et stykke med mose, som er et sandt paradis for den store regnspove. Den her er blot en af de cirka 30 regnspover, vi så denne morgen.
Også ryperne er tidligt ude og tjekke grøftekanterne for lidt spiseligt, inden der kommer alt for meget trafik. Ryper er ikke særligt sky, men fortrækker, hvis der bliver for meget larm. Ryperne er som det ses ved at skifte til sommerdragt.
På Sommerøy rendte denne flok grågæs rundt mellem husene ved totiden om natten. Skræppende og larmende, hvilket tidspunktet taget i betragtning er lidt upassende for mennesker, men særdeles passende og høflig adfærd, når man er en gås. Det er i øvrigt Dina, der er mester for billedet, der meget præcist gengiver det særlige midnatssol-lys.
Sommerøy ligger jo ud til atlanten og er lidt af en perle for fuglekiggere. Blandt mange andre fugle så vi også denne toppede lappedykker. I følge min fuglebog findes den toppede lappedykker ikke i Nordnorge, men det er altså bogen, der er gal på den. Vi ser dem faktisk temmelig tit.
Og så kan jeg passende slutte af med en af vores egne edderfugle fra baghaven. De har været temmelig sky hele vinteren, men det er som om, de er nemmere at komme ind på nu.
Og således hjemme igen kan jeg jo passende sige godmorgen og godnat. Nu skal det gøre godt med et par timer under dynen.

Ha' det
Jesper

TAK

Nu er 50 årsdagen overstået, og det er ved at være hverdag igen.
Selve dagen gik stille og roligt. Jeg havde jo besøg af far. Det var temmelig koldt, selv om solen skinnede, så det blev en rigtig turistdag. Vi kørte en tur til Sommerøy om formiddagen, og om eftermiddagen var vi på Håkøy for at se mindepladen for Tirpitz.
Aftensmaden stod på elggryde med kartoffelmos og den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta til dessert is med multebærkompot og så en flaske god rødvin. Stille og roligt uden de store falbelader. Festlighederne gemmer vi, til vi kommer til Danmark i maj.
Jeg har den seneste uge modtaget et væld af hilsener på e-mail. De skal nok også blive besvaret efterhånden, men lad mig her sige en foreløbig tak.
Arbejdsmæssigt er der fuld knald på. Arktisk Råd har SAO-møde i Svolvær på Lofoten den 23. og 24. april. Som det ser ud nu, tager jeg til Lofoten allerede den 19. april, så jeg forhåbentlig får lidt bedre tid til et gensyn med det lille samfund, hvor jeg boede et halvt års tid for otte år siden.

Endnu en gang tak for alle hilsenerne
Jesper

Udsigt til Atlanten

Det har været fint vejr i dag - let skyet, begrænset vind og temperaturen omkring frysepunktet. Desværre skranter Dina med lidt forkølelse og blev i sengen. Jeg tog derfor kameraet under armen og kørte en tur ud til Atlanterhavskysten ved Sommerøy.
Måske skulle jeg lige forklare lidt om geografien heroppe. Tromsø by ligger på en lille ø i en fjord klemt inde mellem det norske fastland og en stor ø, som hedder Kvaløya. Vi bor cirka 35 kilometer fra Tromsø i Straumsbukta på sydsiden af Kvaløya og har altså godt 40 km til Atlanterhavskysten. (se eventuelt kortet og klik på det for at få det større).
Kort før Sommerøy kommer man gennem et lille fiskerleje, som hedder Brensholm. På de store sletter før byen, er der gærder til at samle rensdyr. Det sker vistnok hvert forår og efterår.


Broen til Sommerøy - klassisk norsk brodesign og ensporet. Det er Atlanten i baggrunden.

Når man er på Sommerøy, skal man altid have et billede ud mod Atlanterhavet mod Håja, som den store klippe i baggrunden hedder.


Og det gik så den lørdag med. Aftensmaden står på elgkarbonader og kartoffelmos med den berømte hjemmelavede rønnebærgele fra Straumsbukta.

Ha' det
Jesper

Vintertur til Sommerøy

Vi har denne weekend besøg af Aaju - en grønlandsk geologi-studerende fra Tromsø. Aaju er oprindeligt fra Qaqortoq, og vi mødte hende ved lidt af et tilfælde, da vi lige var flyttet herop.
Dagen er gået med en køretur til Sommerøy og så har Dina og Aaju moret sig med at spille Olsen. De siger godtnok, at de spiller 10, men jeg ved bedre. Når grønlændere er sammen, spiller de Olsen - altid under vilde skænderier om, hvilke regler der faktisk gælder for spillet. De varierer nemlig en del fra by til by.
Turen til Sommerøy var ganske god. Vejret var fint - frostklart og vindstille. Undervejs øste Aaju gavmildt af sin geologiske viden, og da landskabet ude omkring Sommerøy på mange måder kan minde om Grønland, så var turen både spændende og interessant.
Sommerøy er et rigtigt sommerhusområde små 70 kilometer vest for Tromsø ude ved Atlanterhavet. Vi gik en lang tur, inden vi sluttede på Havfruen - den lokale beverdingel - med chokolade og vafler.
På denne årstid burde der være stille og fredeligt derude. Men for en gangs skyld var der stor aktivitet i havnen. Flere trawlere var i gang med at losse - og det har vi faktisk aldrig set før derude.
Da vi kom hjem igen fik vi blæksprutteringe med tsaziki. Aftensmaden stod på lammekølle og gratinerede rodfrugter - alt i alt en god dag.

Ha' det
Jesper