Lofoten ekstra

Da jeg kom på arbejde i dag, fik jeg nogle billeder af min kollega Tana fra sidste uge - og de er da så gode, at jeg lige synes, at jeg vil dele dem med bloggens læsere.
To af billederne er fra en lille sightseeing, som vi var på fredag formiddag, inden vi forlod Lofoten. Det første meget flotte billede forestiller kirken i Kabelvåg - den såkaldte Lofotkatedral. Det var ved denne kirke, at Hans Egede i sin tid var præst, inden han rejste til Grønland - og det var helt klart disse omgivelser, der inspirerede ham til at tage afsted, mente Maliina Abelsen, Grønlands Hjemmestyres repræsentant ved SAO-mødet. Måske har hun ret, men den officielle forklaring er nu, at han drog ud for at genfinde nordboerne og introducere dem til protestantismen, der som bekendt ikke var opfundet, da man havde den sidste kontakt med dem i begyndelsen af 1400 tallet.
Noget andet er så, at han kunne have mange gode grunde til at forlade Kabelvåg. Nogen lykkelig tid for ham var det ikke, men han var meget afholdt af menigheden og til afsked fik han et lille sølvbæger, der i dag kan beskues på Frederiksborg Slot side om side med en række andre nationalklenodier.
Det andet billede kræver ikke den store forklaring. Man ser bloggens forfatter stående foran fembøringen Vågan, som jeg tidligere har skrevet om.
På det næste billede er vi på udflugt med SAO-erne til Henningsvær. Og der skulle selvfølgelig tages et gruppebillede. SAO står for Senior Arctic Official og det er medlemslandenes øverste repræsentanter i den daglige ledelse af Arktisk Råd. Desuden er der repræsentanter til sted for de oprindelige folks organisationer
På det sidste billede ser vi undertegnede og SAO Chair Karsten Klepsvik, der er ambassadør i det norske udenrigsministerium og min nuværende chef. Den kritiske læser bemærker nok, at jeg er noget upassende påklædt, men det skyldes, at jeg den pågældende dag ikke deltog i mødeaktiviteterne, fordi jeg var i gang med at rigge hallen til det officielle møde, der skulle foregå de næste to dage. Da jeg havde arrangeret udflugten, måtte jeg imidlertid pjække et par timer fra hallen og tage med til Henningsvær for at spise torsketunger - nogen skal jo gøre det hårde arbejde!

Ha' det
Jesper

Friturestegte torsketunger

Tiden går og bloggen består. Desværre har jeg temmelig travlt i øjeblikket, og det kniber lidt med tid til at skrive på bloggen. Men i dag onsdag, begyndte SAO-mødet i Svolvær, og jeg har haft tid til at slappe lidt af – men også kun lidt.
Her er et par af billederne fra de weekenden, hvor Dina og jeg kørte en lille tur til Kabelvåg og Henningsvær. Ved bådebroen bag højskolen i Kabelvåg fik jeg et gensyn med nordlandsbåden Vågan, som jeg jo har sejlet rundt i nogle måneder i 2000. Det er en såkaldt fembøring – den største udgave af nordlandsbåden, der i sin grundform stammer helt tilbage til vikingeskibet, men som blev brugt i Nordnorge helt op til trediverne. Vågan er med sine 45 fod noget af det største, som jeg må sejle med mit norske båtførerbevis. Den er udstyret med råsejl og kan med lidt snilde gå cirka 10 knob. En fembøring kræver minimum tre mands besætning, hvis man skal sejle for sejl. Den er tung, har en ballast på cirka tre et halv ton, og en passende besætning, hvis man sejler for årer er 11 mand. Det tjener vikingerne til stor ære, at de har kunnet udvikle og forfine denne bådtype – helt uden brug af computere og andet moderne isenkram. Kun ved hjælp af viden og erfaringer indsamlet gennem praktisk observation. Bifald.
Vi besøgte også Henningsvær. Det fremgør vist nok meget klart af billedet, hvorfor det lille fiskerleje på kanten af Atlanten bliver kaldt Nordens Venedig. Vi besøgte restauranten Fiskekrogen, hvor vi nød en stor tallerken med den lokale specialitet – friterede torsketunger med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.
I aften går turen til Trollfjorden, som jeg håber at kunne vise billeder fra næste gang, jeg skriver her.


Ha' det
Jesper

TAK

Nu er 50 årsdagen overstået, og det er ved at være hverdag igen.
Selve dagen gik stille og roligt. Jeg havde jo besøg af far. Det var temmelig koldt, selv om solen skinnede, så det blev en rigtig turistdag. Vi kørte en tur til Sommerøy om formiddagen, og om eftermiddagen var vi på Håkøy for at se mindepladen for Tirpitz.
Aftensmaden stod på elggryde med kartoffelmos og den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta til dessert is med multebærkompot og så en flaske god rødvin. Stille og roligt uden de store falbelader. Festlighederne gemmer vi, til vi kommer til Danmark i maj.
Jeg har den seneste uge modtaget et væld af hilsener på e-mail. De skal nok også blive besvaret efterhånden, men lad mig her sige en foreløbig tak.
Arbejdsmæssigt er der fuld knald på. Arktisk Råd har SAO-møde i Svolvær på Lofoten den 23. og 24. april. Som det ser ud nu, tager jeg til Lofoten allerede den 19. april, så jeg forhåbentlig får lidt bedre tid til et gensyn med det lille samfund, hvor jeg boede et halvt års tid for otte år siden.

Endnu en gang tak for alle hilsenerne
Jesper

Arktisk topmøde

I denne uge befinder jeg mig i Narvik - den eneste nordnorske by af betydning, som har jernbane. Banen går til Kiruna, bliver primært brugt til at transportere jernmalm og havde stor strategisk betydning under krigen - ja, der er dem, der mener, at det var årsagen til at tyskerne overhovedet besatte Norge.
Det er nu ikke grunden til, at jeg er her. Årsagen er, at Arktisk Råd holder sit halvårlige SAO-møde. Hvorfor det lige blev Narvik, fortaber sig i glemselen, men nu er vi her. Jeg ankom mandag eftermiddag efter næsten 300 kilometers kørsel fra Straumsbukta over Tromsø. Det var egentlig en god tur, hvis ikke det havde været snevejr de sidste 60 kilometer. Så skulle jeg eventuelt have glemt det fra Grønland, så har jeg nu fået glatførekurset repeteret.
Og nu er jeg her. I går arbejdede jeg fra 8.00 til cirka halvtotiden i nat med at gøre klar til mødet. Det er sådan en slags bestyrelsesmøde i Arktisk Råd, men debatten foregår i offentlighed, og der er stor interesse for at høre, hvad de arktisk pinger har at sige. Her er cirka 170 mødedeltagere, inklusive observatører, NGO'er og lignende.
Mødet begyndte i morges. Billedet er taget lige over middag, hvor det allerede er begyndt at tynde lidt i mødedeltagelsen. Jeg skriver dette her lige før kl. 18.00, hvor mødet stopper. Så står den på reception og middag i aften. Jeg håber, at jeg ikke er for træt til at deltage i det - nogen er jo nødt til at gøre det hårde arbejde.

Ha' det
Jesper