Friturestegte torsketunger

Tiden går og bloggen består. Desværre har jeg temmelig travlt i øjeblikket, og det kniber lidt med tid til at skrive på bloggen. Men i dag onsdag, begyndte SAO-mødet i Svolvær, og jeg har haft tid til at slappe lidt af – men også kun lidt.
Her er et par af billederne fra de weekenden, hvor Dina og jeg kørte en lille tur til Kabelvåg og Henningsvær. Ved bådebroen bag højskolen i Kabelvåg fik jeg et gensyn med nordlandsbåden Vågan, som jeg jo har sejlet rundt i nogle måneder i 2000. Det er en såkaldt fembøring – den største udgave af nordlandsbåden, der i sin grundform stammer helt tilbage til vikingeskibet, men som blev brugt i Nordnorge helt op til trediverne. Vågan er med sine 45 fod noget af det største, som jeg må sejle med mit norske båtførerbevis. Den er udstyret med råsejl og kan med lidt snilde gå cirka 10 knob. En fembøring kræver minimum tre mands besætning, hvis man skal sejle for sejl. Den er tung, har en ballast på cirka tre et halv ton, og en passende besætning, hvis man sejler for årer er 11 mand. Det tjener vikingerne til stor ære, at de har kunnet udvikle og forfine denne bådtype – helt uden brug af computere og andet moderne isenkram. Kun ved hjælp af viden og erfaringer indsamlet gennem praktisk observation. Bifald.
Vi besøgte også Henningsvær. Det fremgør vist nok meget klart af billedet, hvorfor det lille fiskerleje på kanten af Atlanten bliver kaldt Nordens Venedig. Vi besøgte restauranten Fiskekrogen, hvor vi nød en stor tallerken med den lokale specialitet – friterede torsketunger med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.
I aften går turen til Trollfjorden, som jeg håber at kunne vise billeder fra næste gang, jeg skriver her.


Ha' det
Jesper