Lofoten ekstra

Da jeg kom på arbejde i dag, fik jeg nogle billeder af min kollega Tana fra sidste uge - og de er da så gode, at jeg lige synes, at jeg vil dele dem med bloggens læsere.
To af billederne er fra en lille sightseeing, som vi var på fredag formiddag, inden vi forlod Lofoten. Det første meget flotte billede forestiller kirken i Kabelvåg - den såkaldte Lofotkatedral. Det var ved denne kirke, at Hans Egede i sin tid var præst, inden han rejste til Grønland - og det var helt klart disse omgivelser, der inspirerede ham til at tage afsted, mente Maliina Abelsen, Grønlands Hjemmestyres repræsentant ved SAO-mødet. Måske har hun ret, men den officielle forklaring er nu, at han drog ud for at genfinde nordboerne og introducere dem til protestantismen, der som bekendt ikke var opfundet, da man havde den sidste kontakt med dem i begyndelsen af 1400 tallet.
Noget andet er så, at han kunne have mange gode grunde til at forlade Kabelvåg. Nogen lykkelig tid for ham var det ikke, men han var meget afholdt af menigheden og til afsked fik han et lille sølvbæger, der i dag kan beskues på Frederiksborg Slot side om side med en række andre nationalklenodier.
Det andet billede kræver ikke den store forklaring. Man ser bloggens forfatter stående foran fembøringen Vågan, som jeg tidligere har skrevet om.
På det næste billede er vi på udflugt med SAO-erne til Henningsvær. Og der skulle selvfølgelig tages et gruppebillede. SAO står for Senior Arctic Official og det er medlemslandenes øverste repræsentanter i den daglige ledelse af Arktisk Råd. Desuden er der repræsentanter til sted for de oprindelige folks organisationer
På det sidste billede ser vi undertegnede og SAO Chair Karsten Klepsvik, der er ambassadør i det norske udenrigsministerium og min nuværende chef. Den kritiske læser bemærker nok, at jeg er noget upassende påklædt, men det skyldes, at jeg den pågældende dag ikke deltog i mødeaktiviteterne, fordi jeg var i gang med at rigge hallen til det officielle møde, der skulle foregå de næste to dage. Da jeg havde arrangeret udflugten, måtte jeg imidlertid pjække et par timer fra hallen og tage med til Henningsvær for at spise torsketunger - nogen skal jo gøre det hårde arbejde!

Ha' det
Jesper

Friturestegte torsketunger

Tiden går og bloggen består. Desværre har jeg temmelig travlt i øjeblikket, og det kniber lidt med tid til at skrive på bloggen. Men i dag onsdag, begyndte SAO-mødet i Svolvær, og jeg har haft tid til at slappe lidt af – men også kun lidt.
Her er et par af billederne fra de weekenden, hvor Dina og jeg kørte en lille tur til Kabelvåg og Henningsvær. Ved bådebroen bag højskolen i Kabelvåg fik jeg et gensyn med nordlandsbåden Vågan, som jeg jo har sejlet rundt i nogle måneder i 2000. Det er en såkaldt fembøring – den største udgave af nordlandsbåden, der i sin grundform stammer helt tilbage til vikingeskibet, men som blev brugt i Nordnorge helt op til trediverne. Vågan er med sine 45 fod noget af det største, som jeg må sejle med mit norske båtførerbevis. Den er udstyret med råsejl og kan med lidt snilde gå cirka 10 knob. En fembøring kræver minimum tre mands besætning, hvis man skal sejle for sejl. Den er tung, har en ballast på cirka tre et halv ton, og en passende besætning, hvis man sejler for årer er 11 mand. Det tjener vikingerne til stor ære, at de har kunnet udvikle og forfine denne bådtype – helt uden brug af computere og andet moderne isenkram. Kun ved hjælp af viden og erfaringer indsamlet gennem praktisk observation. Bifald.
Vi besøgte også Henningsvær. Det fremgør vist nok meget klart af billedet, hvorfor det lille fiskerleje på kanten af Atlanten bliver kaldt Nordens Venedig. Vi besøgte restauranten Fiskekrogen, hvor vi nød en stor tallerken med den lokale specialitet – friterede torsketunger med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.
I aften går turen til Trollfjorden, som jeg håber at kunne vise billeder fra næste gang, jeg skriver her.


Ha' det
Jesper

Og der blev lys...

Forleden begik jeg den fejl, at jeg beskrev verden, som den ser ud i Tromsø. Dina har været så venlig at oplyse mig om, at det kan godt være, at vi kan se solen inde i byen, men her ude i Straumsbukta var det altså først i dag, at den kom op over fjeldtoppene. Det har hun taget et par billeder af, som vi kan nyde sammen med de rosinboller, hun bagte i dagens anledning.














Som nævnt tidligere går turen til Lofoten i morgen tidlig. En mælketur i øvrigt med stop i Stokmarknes, Bodø og Leknes, inden vi ankommer til Svolvær. Det bliver til et gensyn, da det jo var i Kabelvåg fem kilometer fra Svolvær, at jeg var et halvt år på højskole i 2000.

Ha' det
Jesper